Forsvaret står til endnu en markant styrkelse, når næste delaftale under forsvarsforliget skal forhandles.
Regeringen vil tilføre Forsvaret nye milliarder, så Danmark fra næste år vil bruge to procent af bruttonationalproduktet (bnp) på eget forsvar.
Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde i Statsministeriet onsdag, hvor hun er flankeret af forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).
I 2023 brugte Danmark omkring 1,4 procent af bnp på eget forsvar, mens omkring 0,6 procent gik til støtte til Ukraine.
- Vi opruster ikke i dag, fordi vi ønsker krig. Vi opruster for at undgå krig, siger Mette Frederiksen på pressemødet.
- Danmark skal ikke være et land, der ligger i læ af andre, siger hun videre.
Regeringen foreslår desuden, at værnepligten skal udvides fra 4 til 11 måneder, og at der skal være fuld ligestilling mellem kønnene. Det betyder, at alle unge skal indkaldes til Forsvarets Dag.
Konkret er der tale om et løft af forsvarsudgifterne på 40,5 milliarder kroner frem mod 2028. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Forsvarsministeriet.
Samtidig skal der gennem omprioriteringer og effektiviseringer i Forsvarsministeriets koncern findes yderligere 14,3 milliarder kroner fra 2026 til 2033.
Den primære finansiering til den yderligere oprustning findes ved en lempelse af den strukturelle saldo.
Og så kommer oprustningen med en pris i forhold til andre prioriteringer, pointerer Mette Frederiksen.
En pris, der dog ikke tåler sammenligning med den pris, Ukraine betaler i krigen mod Rusland, lyder det.
- Herhjemme sover vi trygt uden luftsirener eller mangel på fornødenheder. Så for os er det mere et spørgsmål om vores mentalitet og om alvoren. Om prioriteter og økonomi.
- Og det er mit budskab i dag. Vi får ikke råd til alt det, vi gerne vil i fremtiden. Vi har allerede afsat færre penge til velfærd, til klima, til skattelettelse, end vi ellers kunne have gjort, hvis ikke vi havde investeret så massivt i vores forsvar, siger statsministeren.
De yderligere milliarder til Forsvaret skal blandt andet gå til opbygningen af hærens brigade, som er en dansk målsætning hos Nato.
Brigaden skal kunne stille med op til 6000 soldater, der kan indgå i Natos beredskabsstyrker på forhøjet beredskab. Opbygningen af brigaden er gennem mange år blevet forsinket.
Videre skal der også bruges penge på anti-ubådskapacitet, jordbaseret luftforsvar og nærluftforsvarsmissiler til søværnets skibe.
- Vi skal styrke dansk sikkerhed og forsvar hurtigere, end vi troede, siger Troels Lund Poulsen.
Der kommer også flere penge til Ukrainefonden i form af 4,4 milliarder kroner i 2024.
Selv om man må forstå på regeringen, at det haster med at få oprustet det danske forsvar, så er Rusland fortsat "ikke en direkte militær trussel mod Danmark".
Men Danmark skal gøre mere og tage situationen alvorligt, lyder det fra Lars Løkke Rasmussen.
- Men vi skal ikke bringe os et sted hen, hvor de kan komme til at blive det, siger han.
Også Mette Frederiksen slår fast, at situationen er "langt mere alvorlig, end den har været længe".
- Vi ser det som vores opgave at lægge vores analyse af situationen ærligt frem uden alt for meget omsvøb, siger hun.
Kilde: /ritzau/
