Politik

man, 10 jun 2024

S genkender ikke Løkkes behov for at puste nyt liv i regering

Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, mener, at regeringen har leveret varen, og han ser ikke umiddelbart behovet for, at samarbejdet skal revitaliseres.
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, mener, at regeringen har leveret varen, og han ser ikke umiddelbart behovet for, at samarbejdet skal revitaliseres.

Socialdemokratiet mener modsat Lars Løkke Rasmussen (M), at det går godt i regeringen.

- Det er vel altid klogt at reflektere i politik og gøre, hvad man kan, for at man står stærkest muligt og skarpest muligt, siger politisk ordfører Christian Rabjerg Madsen (S) til TV 2 News.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen sagde efter EU-valget søndag aften, at "regeringen er nødt til at sætte sig kollektivt ned og tænke på, hvordan vi kan revitalisere vores politiske arbejde, hvordan vi kan holde os relevante."

Meldingen faldt på baggrund af et valgresultat, hvor Moderaterne lige akkurat sikrede sig et mandat, men partiet fik færrest stemmer af de ti partier, som fik adgang til EU-Parlamentet.

Hos Socialdemokratiet, som heller ikke fik et godt valg, mener man dog, at regeringen har leveret varen.

- Kigger man på regeringsresultatet, så man dog understrege, at resultaterne er indiskutable, siger Christian Rabjerg Madsen.

- Resultaterne taler for sig selv, og de er meget, meget positive. Og det, tror jeg, vi skal blive ved med at have fokus på frem mod folketingsvalget om to år.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Støjberg vil fordoble repatrieringsydelsen til syrere Inger Støjberg (DD) har en plan, der skal få 31.000 syriske flygtninge til at ... Læs mere
Rekordmange dage med strømpris under nul kroner i 2024 Der har været 371 timer med negative elpriser i Vestdanmark i 2024, hvilket er ... Læs mere
Auditørkorps undersøger ansatte i Forsvaret for brud på tavshedspligt Ifølge Berlingske bliver blandt andet Hærens chef, Peter Boysen, undersøgt fo... Læs mere
Novo-aktien gør comeback efter nedtur: Oppe med ti procent Novo Nordisk stiger med ti procent på fondsbørsen og genvinder dermed noget af... Læs mere
Landsstyreformand afviser Trumps interesse: Grønland er vores Grønlands landsstyreformand er åben for samarbejde med "vores naboer", lyder d... Læs mere