Pressemeddelelse

man, 13 mar 2023

AL Finans investerer i SIXT Danmark

Henrik Isaksen, Bestyrelsesformand SIXT Danmark

Pressemeddelelse

13.3.2023 09:01:28 CET | SIXT Danmark A/S

AL Finans køber 50% af en af Danmarks største biludlejningsvirksomheder og baner samtidig vejen for fælles forretningsudvikling og vækst.

AL Finans investering i SIXT Danmark er, udover et stærkt signal til markedet, god grobund for vækst for begge parter, og med til at skabe en enestående platform for udvikling og nytænkning i forhold til både eksisterende og fremtidens mobilitetsløsninger. Det nye samarbejde kommer først og fremmest kunderne til gode, da produktporteføljerne udvides, så alle mobilitetsbehov fremover kan dækkes af AL Finans eller SIXT Danmark.

Øget volumen, og mere konkurrencedygtige priser, til glæde for kunderne.

Investeringen er samtidig startskuddet for et strategisk forretningsmæssigt samarbejde, som skal være katalysator for, at både AL Finans og SIXT Danmark kan drage nytte af en fælles større volumen. Indkøbs- og salgssiden styrkes, for både udlejnings- og leasingbiler, hvor kunderne er vindere i form af mere konkurrencedygtige priser, uanset om man er privat- eller erhvervskunde.

”Vi er rigtig glade for, at samarbejdet med SIXT Danmark er blevet en realitet. Vores kerneforretninger supplerer hinanden godt – det er derfor et samarbejde, som begge parter ser stor værdi i. Vores erhvervelse af 50% af Sixt Danmark gør, at vi i fællesskab fremadrettet kan løse alle mobilitetsbehov - lige fra dag-dag billeje til leasing på mellemlang sigt og længerevarende billån. Et så bredt produktudbud gør, at kunderne undgår selv at skulle kontakte flere forskellige typer af produktudbydere. Det er vi rigtig tilfredse med, og ser meget frem til at kunne tilbyde kunderne endnu bedre kundeoplevelser”, siger Henrik Lund, direktør AL Finans.

Henrik Isaksen, bestyrelsesformand SIXT Danmark supplerer: ”SIXT Danmark er i gang med en transformation fra traditionel biludlejningsvirksomhed til moderne mobilitetspartner. Processen forstærker vi yderligere, ved at danne par med en stærk og respekteret finansiel partner, hvilket også er helt i overensstemmelse med vores værdier som bygger på ordentlighed, transparens og tryghed.

Det primære fokus er naturligvis fortsat at sikre de gode kundeoplevelser, og forstærke kundeloyaliteten, det ligger helt fast. Samtidig skal vi også ruste virksomheden til en fremtid, hvor kunderne stiller større krav til produktporteføljen, og bl.a. ønsker at dække alle mobilitetsbehov fra samme partner.

I fællesskab kan vi dække behovet nu og her, og vores nye samarbejde åbner også for mange nye muligheder for begge virksomheder på den længere bane, og det ser vi meget frem til”, afslutter Henrik Isaksen.

Fakta om Sixt

SIXT har eksisteret siden 1912. SIXT er en af verdens største koncerner inden for biludlejning og langtidsleje. SIXT har mere end 3500 udlejningskontorer og er repræsenteret i mere end 90 lande.

SIXT Danmark, der drives som et privatejet aktieselskab, har siden 2004 været eksklusiv franchisetager af SIXT og er i top 3 i Danmark ift. biludlejning.

Forretningsgrundlaget i Sixt Danmark består af kort- og langtidsbilleje i Danmark og udlandet.

Fakta om AL Finans

AL Finans har eksisteret siden 1935 og er datterselskab af Arbejdernes Landsbank, der netop er blevet kåret som danskernes foretrukne bank for 14. år i træk. AL Finans tilbyder som finansieringsløsninger inden for lån, leasing og factoring til både private og virksomheder.

Andre læser også

Rockwool forventer bedre år efter fart på salg til erhvervsbyggeri Rockwool forventer nu fremgang i 2024 efter bedre salg end ventet i årets førs... Læs mere
Nik og Jay øger millionindtægt gennem selskab Hitmagerne Nik og Jay leverede et overskud på 10,8 millioner kroner i 2023 genn... Læs mere
Novonesis fastholder sine forventninger efter kæmpefusion Organisk vækst i Novonesis er fire procent i første kvartal. I 2024 forventes ... Læs mere
Flere huse er sat til salg i Jylland og på Fyn Hussalget steg i begyndelsen af maj i Jylland og på Fyn. Men i Region Hovedstad... Læs mere