Pressemeddelelse

tir, 16 maj 2023

Ansvarlig datahåndtering udløser finanssektorens første D-mærke

Ansvarlig datahåndtering udløser finanssektorens første D-mærke

Pressemeddelelse

16.5.2023 06:30:00 CEST | PensionDanmark

Som den første finansielle virksomhed har PensionDanmark opnået D-mærket, som dokumenterer ansvarlig og transparent håndtering af medlemmernes data.

PensionDanmarks medlemmer har fået et håndgribeligt bevis på, at deres personlige data behandles ansvarligt. Danmarks største arbejdsmarkedspensionsselskab har nemlig som den første finansielle virksomhed fået tildelt D-mærket.

”Dataetik er et mangeårigt fokus for os som finansiel virksomhed, og med D-mærket får vores medlemmer nu en samlet blåstempling af, at de kan være trygge ved vores håndtering af deres personlige oplysninger. Mærket dokumenterer, at vi overholder en række konkrete kriterier, som kræver, at vi tænker os om og er vores ansvar bevidst. Det giver transparens og tryghed, og det er kerneværdier for os,” siger Flemming Tovdal Schmidt, direktør for Kunder, Kundeservice & IT i PensionDanmark.

D-mærket er en mærkningsordning for ansvarlig dataanvendelse, som er skabt for at tydeliggøre, hvilke virksomheder der udviser digital ansvarlighed, og som forbrugere og kunder dermed kan have tillid til.

For at få tildelt mærket skal en virksomhed overholde en række krav inden for blandt andet dataetik.

”PensionDanmark går forrest, og viser hvordan man bør arbejde professionelt og transparent med digital ansvarlighed i forhold til kunder i almindelighed og inden for forsikrings- og pensionsbranchen i særdeleshed. Den digitale ansvarlighed er forankret i selskabets direktion og bestyrelse, og det giver en høj grad af tryghed for medlemmer og andre interessenter, som kan have tillid til, at data behandles ansvarligt,” siger Mikael Jensen, direktør i D-mærket.

Ud over at være den første finansielle virksomhed til at modtage D-mærket er PensionDanmark den kun anden af de største virksomheder – den såkaldte Gruppe IV – til at modtage mærket.
Hos Forbrugerrådet Tænk, som står Bag D-mærket sammen med Dansk Industri, Dansk Erhverv, SMVdanmark og Industriens Fond glæder man sig over, at mærket vinder frem blandt virksomheder på tværs af branche og størrelse.

”Det er meget positivt, at PensionDanmark bakker op om den nye mærkningsordning og på den måde er med til at sikre forbrugertrygheden og en højere it-sikkerhed i vores samfund generelt” siger Anette Høyrup, chefjurist hos Forbrugerrådet Tænk og medlem af D-mærkets styregruppe.

Andre læser også

DSV-overskud faldt en smule sidste år DSV's overskud dykkede sidste år, som dog trods alt endte med et plus på 10,2 ... Læs mere
Trods øget salg af stomiposer falder overskuddet hos Coloplast Coloplasts salg inden for stomi er vokset syv procent drevet af salg af stomipos... Læs mere
Mette Frederiksen skal tale sikkerhed med premierminister i London Statsministeren er tirsdag i London for at mødes med Storbritanniens premiermin... Læs mere
Bavarian-aktien falder med 10 procent efter ny prognose Investorerne har ikke taget godt imod Bavarian Nordics forventninger til 2025. A... Læs mere
Møbelkæde hyrer supermodel som kreativ direktør Helena Christensen skal udvikle designet af Boconcepts møbler og interiør og b... Læs mere