Pressemeddelelse

man, 20 feb 2023

Databaseret ledelse skal spare energi i kommunerne

Billede: Spar Energi

Pressemeddelelse

20.2.2023 09:01:50 CET | Energistyrelsen

Kort før jul modtog 97 kommuner en skræddersyet handlingsplan fra Energistyrelsen og KL. Handlingsplanen giver anbefalinger til, hvordan kommunerne kan styrke deres arbejde med databaseret energiledelse.

I september 2022 igangsatte Energistyrelsen, Kommunernes Landsforening (KL) og Transition et projekt, der skal understøtte energirenovering af kommunernes bygningsmasse. Projektet gik ud på at udarbejde individuelle handlingsplaner om brugen af databaseret energiledelse til alle landets kommuner.

Ved at bruge databaseret energiledelse kan kommunerne få overblik over energiforbruget i kommunernes bygninger. Det kan give bedre mulighed for at reducere unødvendigt energiforbrug og igangsætte nye energibesparende indsatser. Dette kan for eksempel ske ved at sammenligne energiforbrug på tværs af kommunale bygninger eller ved at følge forbruget systematisk. 

”Kommunerne gør allerede en stor indsats for at reducere energiforbruget i deres bygninger, og her kan databaseret energiledelse være et vigtigt redskab. Med handlingsplanen i hånden kan kommunerne tage næste skridt til at anvende data til at reducere energiforbruget i kommunens bygninger yderligere,” siger vicedirektør i Energistyrelsen Stine Leth Rasmussen.

Kommunerne tager godt imod handlingsplanerne

I KL er de begejstrede for de nye forslag til handlingsplaner, som kan hjælpe kommunerne videre med deres indsats:

Det er vigtigere end nogensinde før at omsætte klimaplaner til handling. Her er handlingsplanerne for databaseret energiledelse et nyttigt værktøj, som vi ved, at flere kommuner allerede har taget godt imod. Handlingsplanerne kan hjælpe kommunerne med at reducere deres energiforbrug til gavn for både klima og økonomi,” siger Stine Johansen, direktør i KL.

I Mariagerfjord Kommune har kommunaldirektør Anne Velling læst handlingsplanen fra Energistyrelsen og KL med stor interesse og ser gode perspektiver i at anvende planen: 

I Mariagerfjord Kommune er vi meget glade for at have modtaget de skræddersyede handlingsplaner fra Energistyrelsen og KL. Vi har fået nogle gode anbefalinger, der ligger i fin forlængelse af, hvordan vi allerede arbejder med at nedbringe energiforbruget i vores bygninger, og hvor der er et potentiale. Ved at stå på et databaseret grundlag har vi meget bedre mulighed for at prioritere og målrette vores investeringer i forhold til effekt i både økonomi, CO2 og for indeklimaet for vores ansatte og borgere”. 

Fakta

  • Databaseret energiledelse er en arbejdsmetode standardiseret i den internationale energiledelsesstandard, ISO 50001. Standarden indeholder krav og vejledninger til etablering, implementering, vedligeholdelse og forbedring af et energiledelsessystem i en organisation.
  • Projektet er finansieret af midler fra aftale om målrettet varmecheck og udfasning af sort varme fra maj 2022.
  • Projektet blev sat i gang i september 2022 og afsluttes med en konference for kommunernes i foråret 2023.
  • Se alle anbefalinger fra kommunernes handlingsplaner og en opsummerende rapport for projektet.

Andre læser også

Mette F. i London: Vi intensiverer samarbejdet med briterne Storbritannien ønsker igen et tættere samarbejde med EU-landene, og det er pos... Læs mere
Google-ejer leverer regnskab under forventning Trods øget omsætning i fjerde kvartal 2024 lever Alphabets vækst ikke op til ... Læs mere
Selskabet bag Snapchat lider fortsat store tab Snap Inc. øgede omsætningen med 16 procent i 2024 sammenlignet med året før.... Læs mere
Færre til salg skilte: Falder for femte måned i træk Boligudbuddet har fortsat pil nedad efter flere måneders fald. Lige nu er 46.56... Læs mere
Løkke vil have en økonomisk 2040-plan inden næste valg Danmark har i den aktuelle situation, hvor store regninger venter, ifølge Løkk... Læs mere