Pressemeddelelse

fre, 12 maj 2023

Flex Funding sikrer 111,7 mio kr. fra EIF for at styrke finansieringsmulighederne for SMV’er

Flex Funding sikrer 111,7 mio kr. fra EIF for at styrke finansieringsmulighederne for SMV’er

Pressemeddelelse

12.5.2023 11:04:24 CEST | Flex Funding A/S

Den danske crowdfunding-platform, Flex Funding, har indgået en vigtig aftale med Den Europæiske Investeringsfond (EIF), som sikrer en garantiramme på 111,7 mio. kr. Denne aftale vil give flere fordele for Flex Fundings kunder og tilbyde små virksomheder en lettere adgang til finansiering.

Den nye aftale mellem Flex Funding og Den Europæiske Investeringsfond giver Flex Funding mulighed for at dække op til 70% af lånet gennem EIF. Dette gør det mere attraktivt for långivere og giver små virksomheder mulighed for at nyde godt af lavere renter. Flex Funding er det eneste selskab i Danmark, som har modtaget denne garanti. Dermed er de også den eneste udbyder af denne unikke EU-støttede mulighed for lokale virksomheder.

Henrik Vad, adm. direktør i Flex Funding, forklarer garantiens betydning for låntagerne: "Hvis vi får en kunde ind, der har fået nej fra banken, så kan vi tilbyde garantien og dermed forbedre situationen for låntageren. Fordi EU står bag sikkerheden, bliver risikoen lavere. Dermed kan vi sikre langt bedre rentevilkår, end virksomhederne normalt kan få,”.

EIF-garantien ordning gør det muligt, at en fremskynde lånbehandlingshastigheden og øger låntagernes chancer for godkendelse. Dette er særligt vigtigt i en tid hvor mindre virksomheder kæmper med at optage lån fra traditionelle banker.

"Vi mærker, at bankerne i højere grad lukker kassen i for erhvervskunderne. SMV-virksomheder er grundstenen i vores økonomi, og de har brug for finansiering til vækst og investeringer. Det er blevet både sværere og dyrere at låne penge i banken. Der er derfor et stort behov for gode alternativer,« siger Vad.

Aftalen er nu den anden af to aftaler som Flex Funding har indgået med EU. Over hundrede danske virksomheder nød godt af en lignende aftale i 2021. Den nye garanti er en del af Invest EU-programmet, der løber frem til 2027.

Andre læser også

Støjberg vil fordoble repatrieringsydelsen til syrere Inger Støjberg (DD) har en plan, der skal få 31.000 syriske flygtninge til at ... Læs mere
Rekordmange dage med strømpris under nul kroner i 2024 Der har været 371 timer med negative elpriser i Vestdanmark i 2024, hvilket er ... Læs mere
Auditørkorps undersøger ansatte i Forsvaret for brud på tavshedspligt Ifølge Berlingske bliver blandt andet Hærens chef, Peter Boysen, undersøgt fo... Læs mere
Novo-aktien gør comeback efter nedtur: Oppe med ti procent Novo Nordisk stiger med ti procent på fondsbørsen og genvinder dermed noget af... Læs mere
Landsstyreformand afviser Trumps interesse: Grønland er vores Grønlands landsstyreformand er åben for samarbejde med "vores naboer", lyder d... Læs mere