Pressemeddelelse

tor, 02 feb 2023

Helle Damm-Henrichsen bliver ny direktør i DIN Forsyning

Helle Damm-Henrichsen bliver ny direktør i DIN Forsyning

Pressemeddelelse

DIN Forsyning har ansat Helle Damm-Henrichsen som ny direktør efter Christian Udby. Den kommende direktør bidrager med en solid kommerciel baggrund og har samtidig mange års erfaring fra energisektoren.

Direktørstolen hos DIN Forsyning er ikke længere ledig. Christian Udby stoppede som direktør i forsyningsselskabet i slutningen af 2022 for at tage til Sønderborg Forsyning, og nu er der lavet en aftale med hans efterfølger.

Den nye direktør hedder Helle Damm-Henrichsen og er i dag direktør i Nærvarme Danmark. Hun er cand. merc. og har tidligere haft en række direktørposter i TREFOR.

Et enigt ansættelsesudvalg pegede på hende efter at have mødt et stærkt ansøgerfelt:

- Helle Damm-Henrichsen er et rigtigt stærkt kort, og vi er ikke i tvivl om, at vi står med den helt rigtige kandidat til at overtage direktørposten og lede DIN Forsyning videre i rejsen fra dygtige til bæredygtige. Der sker meget nyt i DIN Forsyning pt i kraft af de nye forretningsområder, vi bevæger os ind på, og her får vi brug for både Helles kommercielle erfaring og erfaring med ledelse af forandringer. Hun fremstår som et løsningsorienteret menneske med stort overblik, og som kan overskue komplekse sammenhænge. Det er vigtigt i en organisation som DIN Forsyning, udtaler Kurt Bjerrum, bestyrelsesformand i DIN Forsyning og understreger, at han glæder sig meget til samarbejdet.

Det samme gør den kommende direktør:

- Som direktør for DIN Forsyning ser jeg frem til sammen med dygtige kollegaer, en stærk og visionær bestyrelse og strategiske partnere at fortsætte DIN Forsynings rejse ”fra dygtige til bæredygtige”. Det bliver en spændende rejse, hvor vi fortsat vil have fokus på en stabil drift samtidig med, at vi vil arbejde målrettet med den grønne omstilling, så vi leverer vores bidrag til et mere bæredygtigt samfund, udtaler Helle Damm-Henrichsen.

Helle Damm-Henrichsen tiltræder stillingen senest 1. juni.

Andre læser også

Endnu en minister fra Moderaterne vil i Folketinget Christina Egelund vil på stemmesedlen til næste folketingsvalg, der skal afhol... Læs mere
Løkke: Udvikling i Syrien vil få betydning for hele Mellemøsten Syriens præsident, Bashar al-Assad, har ifølge meldinger forladt Damaskus efte... Læs mere
Mette Frederiksen underskriver aftale med omstridt præsident Statsbesøg fra Egyptens præsident er blevet kritiseret, men Danmark har indgå... Læs mere
Danske unge får 15 millioner til Europa-rejser Regeringen har lørdag lanceret EuropaPuljen. Puljen skal bidrage til forståels... Læs mere
Ministre vil have Google til at stoppe eksperiment i Danmark Google har igangsat et tiltag, hvor danskere ikke kan søge nyhedsartikler frem ... Læs mere