Pressemeddelelse

fre, 14 apr 2023

If rammer målsætning og skærer halvdelen af forretningsrejser væk

Også størstedelen af møder i Ifs topledelse foregår nu virtuelt, her ledet af koncernchef Morten Thorsrud. (Foto: If)

Pressemeddelelse

14.4.2023 06:00:00 CEST | If Skadeforsikring

Nye måder at prioritere behovet for forretningsrejser på og ændrede virtuelle møderutiner har skabt et langsigtet grundlag for færre klimabelastende og omkostningstunge forretningsrejser i Nordens største forsikringsselskab. Samtidig har If nået sit mål om at skære halvdelen af flyrejserne væk.

Der bliver sagt ”One If” og ofte sidder ledere og medarbejdere fra samme enhed i fire forskellige lande på tværs af Norden og arbejder på samme projekt. Men nye interne retningslinjer for rejser og mødeafviklinger har bidraget til at sikre, at de mere end 7.000 ansatte i Nordens største forsikringsselskab nu rejser og mødes på en mere bæredygtig måde.

”Vores mål for 2022 var at reducere antallet af rejser med 50 procent, sammenlignet med 2019, og det er indfriet med en reducering på 51 procent. Vi ønskede ikke at vende tilbage til rutinerne fra før pandemien. Vi har lært meget i mellemtiden, og særligt dét at rejse for at deltage i korte møder er skåret helt væk”, fortæller Bo Petersen, der er miljø og indkøbsansvarlig hos If.

”Det er en prioritering mellem need-to-have og nice-to-have. Vi er nordisk organiseret, og har derfor brug for at mødes ansigt til ansigt indimellem. Med ”need” mener vi, at det er nødvendigt at tænke klogt i forhold til at opretholde sociale relationer og en stærk kultur på vores kontorer. At mødes fysisk er en afgørende del af, hvordan vi arbejder og bygger og opretholder vores kultur i If, men fokus er rettet mod at rejse og mødes på en mere bevidst og bæredygtig måde”, uddyber Bo Petersen.

Ifs mål for 2023 er fortsat at reducere forretningsrejserne med 50 procent, sammenlignet med 2019.

Tog til kortere rejser

Det overordnede mål med rejseretningslinjerne er, at rejser skal foregå på en bæredygtig måde og med lave omkostninger. Det er i udgangspunktet et krav at rejse med tog, hvis togrejsen tager mindre end tre en halv time mellem to destinationer. Dertil skal planlagte rejser arrangeres i god tid for større mulighed for at finde billetter til lavere priser.

En gennemgang af de arbejdsrelaterede rejser i den nordiske forsikringskoncern viser samtidig, at antallet af togkilometer er steget med 16,2 procent fra 2019 til 2022 og de gennemsnitlige flyafstande er blevet længere. De ansatte vælger således togrejser til, også på tværs af landegrænserne, hvilket der også opfordres til i de interne rejseretningslinjer.

Antal kørte kilometer i egen bil til forretningsbesøg er reduceret med 40 procent fra 2019 til 2022, fordi flere møder foretages virtuelt og fordi toget vælges til, oplyser Ifs indkøbs- og miljøansvarlige.

Målsætningen om 50 procents reduktion fik næring i tiden under pandemien, hvor det i lange perioder var tæt på umuligt at rejse til fysiske møder og konferencer. Det ændrede med raketfart de ansattes vaner og skabte en helt anden fortrolighed med afviklingen af virtuelle møder.

Andre læser også

Støjberg vil fordoble repatrieringsydelsen til syrere Inger Støjberg (DD) har en plan, der skal få 31.000 syriske flygtninge til at ... Læs mere
Rekordmange dage med strømpris under nul kroner i 2024 Der har været 371 timer med negative elpriser i Vestdanmark i 2024, hvilket er ... Læs mere
Auditørkorps undersøger ansatte i Forsvaret for brud på tavshedspligt Ifølge Berlingske bliver blandt andet Hærens chef, Peter Boysen, undersøgt fo... Læs mere
Novo-aktien gør comeback efter nedtur: Oppe med ti procent Novo Nordisk stiger med ti procent på fondsbørsen og genvinder dermed noget af... Læs mere
Landsstyreformand afviser Trumps interesse: Grønland er vores Grønlands landsstyreformand er åben for samarbejde med "vores naboer", lyder d... Læs mere