Pressemeddelelse

fre, 10 feb 2023

Inflationsaftale holder hånden under dagligvarebutikker i landdistrikter

Inflationsaftale holder hånden under dagligvarebutikker i landdistrikter

Pressemeddelelse

10.2.2023 09:40:57 CET | Dagrofa ApS

Regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier har indgået en politisk aftale, der blandt andet skal sikre, at de mindre dagligvarebutikker i landdistrikterne kommer godt videre efter en periode med markant stigende energipriser og høj inflation. Aftalen om inflationshjælp vækker glæde hos fødevarekoncernen Dagrofa, som har flere hundrede dagligvarebutikker udenfor de største byer.

På et pressemøde fredag præsenterede regeringen og en række partier i Folketinget, at der er landet en politisk aftale om inflationshjælp til borgere og virksomheder, der har mærket konsekvenserne af energipriserne og inflationen, som har præget og fortsat præger samfundet.

I aftalen afsættes konkret 75 mio. kr. til butikker i de mindre byer, hvor halvdelen går til et direkte tilskud til butikkerne på op til 50.000 kr. Den anden halvdel målrettes grøn omstillingsstøtte, der skal hjælpe virksomhederne med at foretage investeringer i energiforbedrende tiltag.

Hos Dagrofa – der repræsenterer købmandskæderne Let-Køb, Min Købmand, SPAR og MENY – roses aftalen for dens målrettede bidrag til de mest berørte købmænd.

- Den økonomiske håndsrækning, der nu kommer til dagligvarebutikkerne i landdistrikterne, er i den grad nødvendig og værdsat. Det er de mindste butikker i de mindste byer, som i forvejen har et afgrænset kundegrundlag og derfor har været særlig udfordret, der hjælpes. Det glæder mig meget, siger koncernchef i Dagrofa Tomas Pietrangeli og fortsætter:

- Jeg vil derfor gerne kvittere for den politiske aftale og for at regeringen og Folketingets partier har lyttet til de mange lokale købmænd, der har oplevet, at det har været svært at få budgetterne til at hænge sammen pga. voldsomme prisstigninger på energi og en høj inflation. De og deres lokalsamfund kommer med aftalen tryggere igennem usikre tider.

En dagligvarebutik har stor betydning for lokal beskæftigelse, huspriserne og sammenhængskraften. Det viser en undersøgelse fra Damvad Analytics, som bakkes op af en meningsmåling foretaget af YouGov for ejendomsmæglerkæden home, der viser, at en lokal indkøbsmulighed er det vigtigste kriterier, når folk skal købe bolig.

Dagrofas koncernchef håber, at det politiske tiltag kan skabe sikkerhed for købmændene og give rum til udvikling:

- Nærhed kombineret med et lokalt tilpasset varesortiment efterspørges fortsat af danskerne. Det er vi med over 500 butikker i hele Danmark et bevis for. Derfor håber jeg, at den politiske aftale bidrager til at skubbe økonomien hos købmændene i de mindste byer i den rigtige retning. Selvom vi er i en usikker tid, er vi nemlig ikke i tvivl om vores eksistensberettigelse og vigtige rolle, afslutter Tomas Pietrangeli.

Andre læser også

Støjberg vil fordoble repatrieringsydelsen til syrere Inger Støjberg (DD) har en plan, der skal få 31.000 syriske flygtninge til at ... Læs mere
Rekordmange dage med strømpris under nul kroner i 2024 Der har været 371 timer med negative elpriser i Vestdanmark i 2024, hvilket er ... Læs mere
Auditørkorps undersøger ansatte i Forsvaret for brud på tavshedspligt Ifølge Berlingske bliver blandt andet Hærens chef, Peter Boysen, undersøgt fo... Læs mere
Novo-aktien gør comeback efter nedtur: Oppe med ti procent Novo Nordisk stiger med ti procent på fondsbørsen og genvinder dermed noget af... Læs mere
Landsstyreformand afviser Trumps interesse: Grønland er vores Grønlands landsstyreformand er åben for samarbejde med "vores naboer", lyder d... Læs mere