Pressemeddelelse

ons, 20 mar 2024

Kammeradvokaten konkluderer: Søsterselskab kan drages til ansvar for jordskredet ved Ølst

Exteriør af retten i Randers mm. (Bo Amstrup/Ritzau Scanpix)

20.3.2024 12:37:02 | Miljøministeriet

Regeringen er klar til at handle på første del af Kammeradvokatens undersøgelse, der vurderer, at selskabet DSH Recycling A/S, et søsterselskab til Nordic Waste A/S, kan drages til ansvar for jordskredet ved Ølst.

Kammeradvokaten afslutter inden for de kommende dage første del af sin undersøgelse af Nordic Waste-sagen. Denne del af undersøgelsen går på, om andre virksomheder end Nordic Waste A/S kan drages til ansvar for jordskredet ved Ølst. Undersøgelsen viser, at der er grundlag for, at staten og Randers Kommune kan rette et krav mod DSH Recycling A/S, et søsterselskab til Nordic Waste A/S.

Regeringen vil nu handle på undersøgelsens konklusion og rette krav mod selskabet.

”Nu tager vi endnu et skridt på vejen mod at sikre, at så meget som muligt af regningen for jordskredet ved Ølst ender dér, hvor den hører hjemme, nemlig hos forureneren. Kammeradvokatens undersøgelse viser, at ansvaret for jordskredet ikke er begrænset til Nordic Waste A/S, der drev virksomheden, men også omfatter DSH Recycling A/S, der er en del af samme koncern. Derfor retter vi nu et krav mod DSH Recycling A/S,” siger miljøminister Magnus Heunicke.

Kammeradvokatens undersøgelser falder i to dele. Den første del, der nu er ved at blive afsluttet, går på, om andre virksomheder ud over Nordic Waste A/S kan drages til ansvar for jordskredet ved Ølst. Den anden del går på, om ledelsen, ejerne eller andre personer hos Nordic Waste A/S kan gøres ansvarlig for de indtrufne skader.

Kammeradvokaten arbejder fortsat på at afslutte anden del af undersøgelsen.

Staten og Randers Kommune forfølger desuden fortsat sit krav i konkursboet efter Nordic Waste A/S.

Yderligere oplysninger:

Presserådgiver Malena Chandrasekaran Pirasath, Miljøministeriet, tlf. 21 72 53 93

Andre læser også

Flygtningenævnet forlænger pause for syriske sager Efter Assads fald i december satte nævn sager med syrere på pause. Sagerne ska... Læs mere
Dansk eksport sikrer job til 187.000 amerikanere Donald Trump kan have overset, at den stigende danske eksport til USA også gavn... Læs mere
Moderaterne efterkommer krav fra arbejdstilsyn efter møgsager Regeringsparti var på spejderløb og lavede kæresteregel for at efterkomme på... Læs mere
Måling: Opbakningen til regeringen falder til hidtil laveste niveau Med 31,8 procent af stemmerne har SVM-regeringen nået sin laveste opbakning nog... Læs mere
Lars Bojes parti havner under spærregrænsen i første måling Borgernes Parti er på stemmesedlen ved næste folketingsvalg, som senest finder... Læs mere