Pressemeddelelse

tor, 16 mar 2023

Lemvigh-Müller tilslutter sig Science Based Targets-initiativet

Majken Maria Løyche (th.) er nyansat som Sustainability Specialist i Lemvigh-Müller og skal bl.a. arbejde med at sætte videnskabsbaserede klimamål. Her ses hun sammen med Pernille Kiær, Head of Sustai

Pressemeddelelse

16.3.2023 11:28:54 CET | Lemvigh-Müller A/S

Landets største stål- og teknikgrossist tager bæredygtighedsarbejdet til næste niveau og forpligter sig til klimamål og -initiativer, som er baseret på videnskab.

”Vi arbejder i Lemvigh-Müller seriøst med den grønne omstilling og har valgt at tilslutte os Science Based Targets-initiativet, fordi det bliver betragtet som den bedste, mest troværdige metode at sætte klimamål efter. Det er en blåstempling, som sikrer, at vores mål og initiativer til at reducere CO2 har baggrund i klimaforskningen. Det er afgørende for at kunne gøre en reel forskel”, siger Christian Herbert, CCO, Lemvigh-Müller.

Med tilslutningen forpligter stål- og teknikgrossisten sig til at sætte mål for, hvordan virksomheden lever op til Parisaftalens mål om CO2-reduktion og begrænsning af den globale opvarmning til mindre end 1,5 grader.

Fra data til klimamål

Lemvigh-Müller skal både sætte mål for og reducere CO2-udledninger hos sig selv og i virksomhedens værdikæde – de såkaldte scope 1, 2 og 3. 

Som grossist stammer en stor del af Lemvigh-Müllers egne CO2-udledninger naturligt fra transporten af varer til virksomhedens kunder – fra byggefirmaer til installatørvirksomheder og store børsnoterede koncerner. Her er Lemvigh-Müller i fuld gang med forskellige former for CO2-reduceret levering.

Det største potentiale for reduktioner er i scope 3, som dækker over indirekte udledninger fra bl.a. indkøb af produkter og services hos Lemvigh-Müllers leverandører og samarbejdspartnere.

Det fortæller Sustainability Specialist Majken Maria Løyche fra Lemvigh-Müllers bæredygtighedsteam. Hun er nyansat og har blandt andet fokus på at skabe datagrundlaget for, at Lemvigh-Müller kan sætte ambitiøse og realistiske klimamål. 

Kan det måles, kan det kontrolleres

”Vi er i løbende dialog med vores leverandører om CO2-dokumentation, og vi har også rapporteret på vores udledninger i mange år, så vi starter ikke fra bar bund. Men med flere tusinde leverandører og et sortiment på 550.000 varenumre skal der hentes data fra mange eksterne kilder. Når vi har et endnu bedre overblik over CO2-udledningerne i vores værdikæde, kan vi sætte mål for den ønskede reduktion og lægge en plan for, hvordan det skal ske. Det vi kan måle, kan vi kontrollere. Tilslutningen til Science Based Targets er næste naturlige skridt på vores bæredygtighedsrejse”, siger Majken Maria Løyche.

Andre læser også

80-årige Mick Jagger varmer op til turné med besøg hos Nasa En smilende Mick Jagger har været på besøg ved Nasa-hovedkvarter, inden The R... Læs mere
Rekordmange personer fik sidste år konstateret type 2-diabetes Diabetesforeningen afholder søndag for første gang "Danmarks Diabetesdag" for ... Læs mere
Biden om alderstema i valgkamp: Jeg stiller op mod en seksårig Joe Biden fortæller vits om Donald Trump til den årlige korrespondentmiddag fo... Læs mere
Kampklædt politi rydder propalæstinensiske lejre i USA På tre universiteter har politiet ryddet teltlejre, som var opstået som propal... Læs mere
Krigen i Gaza kaster skygger over årlig korrespondentmiddag Det Hvide Hus i USA er vært for den årlige korrespondentmiddag, som normalt er... Læs mere