Pressemeddelelse

ons, 08 feb 2023

Markedet for virksomhedshandler (M&A) trodser frygten for recession

Jan Hetland Møller, partner og leder af Deals i PwC

Pressemeddelelse

8.2.2023 06:00:00 CET | PwC

M&A-aktiviteten faldt i 2022 fra et rekordhøjt niveau i 2021. 6 ud af 10 topledere planlægger dog at holde fast i M&A-aktiviteterne i 2023, selvom markedet for virksomhedshandler fortsat er præget af makroøkonomisk volatilitet, herunder frygt for recession. Det viser PwC’s 2023 Global M&A Industry Trends Outlook.

Den nye analyse af markedet for virksomhedshandler fra PwC viser, at det samlede antal virksomhedshandler faldt fra det rekordhøje niveau med 65.000 handler globalt i 2021 til knap 55.000 handler i 2022. Det er dog fortsat 9 % over niveauet fra før COVID-19-pandemien i 2019. Ser vi nærmere på det danske marked er antallet af transaktioner i andet halvår 2022 ca. 23 % lavere end i 2021. 

“Selvom vi har oplevet et fald i aktiviteten i 2022, er det værd at bemærke, at ændringen sker fra et rekordhøjt niveau i 2021, så vi nærmer os måske mere et mere normalt niveau,” fortæller Jan Hetland Møller, partner og leder af Deals i PwC. 

6 ud af 10 topledere forventer at fastholde M&A-aktiviteter i 2023, selvom den globale aktivitet på markedet for virksomhedshandler fortsat er præget af lav visibilitet grundet makroøkonomisk volatilitet. Kun 14 % har udsat planlagte M&A-aktiviteter, mens yderligere 23 % overvejer det.  

“Investorer og erhvervsledere holder fast i M&A-aktiviteter, da der er en vis villighed til at løbe en kortsigtet økonomisk risiko for at sikre en langsigtet strategi for forretningstransformation. Mange planlægger således fortsat virksomhedshandler i et marked, der er præget af stigende renter, store fald i værdiansættelser, geopolitiske spændinger, herunder krigen i Ukraine, og fortsatte forstyrrelser i forsyningskæder,” udtaler Jan Hetland Møller og uddyber:

"Ofte har markedet for virksomhedshandler en tendens til at aftage i tider med stor usikkerhed eller markedsvolatilitet. Det kan dog også være et fordelagtigt tidspunkt for købere, da værdiansættelserne i sådanne perioder kan blive mere attraktive. Der vil typisk være en mindsket konkurrence om virksomheder, der kommer på markedet, hvilket åbner muligheder for dem som har finansiering og/eller synergier at bringe i spil.” 

Usikkert marked påvirker M&A aktører forskelligt

Det mere usikre og volatile marked påvirker M&A-aktører forskelligt, hvilket har skabt klare fordele for nogle og udfordringer for andre. 

Ifølge analysen kan virksomheder, der har kapital og vækstambitioner, klare sig bedre på et mere usikkert marked med høje renter og udfordringer med at skaffe finansiering. Nogle virksomheder står omvendt over for et pres for at nedbringe gæld med frasalg, og flere erkender nu behovet for at være agile og omkalibrerer deres porteføljer.

"Topledere vil uden tvivl overveje muligheden for virksomhedshandler for at optimere deres porteføljer og overveje, hvor strategisk M&A kan hjælpe med at drive vækst eller understøtte en transformation,” sigerJan Hetland Møller

Kapitalfonde har rejst rekordstore mængder af penge til at arbejde i løbet af de sidste par år, og dette har ændret dynamikken i det overordnede M&A-marked markant. 

“Høje renter og udfordringer med at skaffe finansiering gennem lånemarkeder har dog udfordret buyout-aktiviteten hos kapitalfonde. Denne udfordring ses dog allerede mitigeret via alternative finansieringsformer (inkl. sælgerfinansiering) og accept at periodevis lavere gearing, ” slutterJan Hetland Møller.

Global M&A Outlook for 2023

Den makroøkonomiske volatilitet og geopolitiske uro påvirker industrierne forskelligt. Her tre udvalgte:

●Teknologi, medier og telekommunikation: Digitalisering er et fortsat vigtigt fokusområde for virksomheder inden for industrien. Software-transaktioner vil således fortsat dominere på niveau med 2022, hvor de har tegnet sig for to tredjedele (71 %) af teknologihandelsaktiviteten og tre fjerdedele (74 %) af handelsværdierne. 

● Energi og forsyning: Energiomstilling og behovet for sikkerhed i forsyningskæderne vil fortsat drive en del virksomhedshandler og tiltrække nye investorer, ligesom det vil øge kompleksiteten inden for M&A-markedet for energi og forsyning. I løbet af det seneste år har vi fx set adskillige eksempler på transaktioner, hvor virksomheder fra forskellige sektorer eller undersektorer nærmer sig hinanden

● Industrielle virksomheder: Porteføljeoptimering vil drive frasalg og opkøb, især drevet af fokus på bæredygtighed og digital transformation. 

● Forbrug: Mens forbrugernes købekraft fortsat svækkes af inflationen og høje renter, vil investorer fortsætte med at justere deres porteføljer og dermed tilpasse sig de forbrugertendenser, der er accelereret under COVID-19-pandemien. M&A vil indgå som en vigtig del af deres strategi for at opnå dette.

● Pharma og biotek/medico: Virksomhederne inden for industrien har rigelig med kapital, og interessen fra kapitalfonde er høj. Biotek, MedTech, forbrugerrettet sundhedsvæsen og digitale sundhedsløsninger mfl. forventes desuden at tiltrække stor investorinteresse. 

Andre læser også

Støjberg vil fordoble repatrieringsydelsen til syrere Inger Støjberg (DD) har en plan, der skal få 31.000 syriske flygtninge til at ... Læs mere
Rekordmange dage med strømpris under nul kroner i 2024 Der har været 371 timer med negative elpriser i Vestdanmark i 2024, hvilket er ... Læs mere
Auditørkorps undersøger ansatte i Forsvaret for brud på tavshedspligt Ifølge Berlingske bliver blandt andet Hærens chef, Peter Boysen, undersøgt fo... Læs mere
Novo-aktien gør comeback efter nedtur: Oppe med ti procent Novo Nordisk stiger med ti procent på fondsbørsen og genvinder dermed noget af... Læs mere
Landsstyreformand afviser Trumps interesse: Grønland er vores Grønlands landsstyreformand er åben for samarbejde med "vores naboer", lyder d... Læs mere