Pressemeddelelse

fre, 12 maj 2023

Ny lovgivning får C25-selskaberne til at stille skarpere på skatterapportering

Susanna Bjerrum Poulsen, partner og skatteekspert i PwC

Pressemeddelelse

12.5.2023 06:00:00 CEST | PwC

PwC’s analyse af C25-selskabernes rapportering om skat viser, at de fastholder et højt niveau, når det gælder gennemsigtighed i deres skatterapportering. Fem C25- selskaber udarbejder sågar selvstændige skatterapporter. Udviklingen skal ses i lyset af EU-direktivet for offentlig land-for-land-rapportering, som skal være implementeret i dansk lov senest 22. juni 2023.

PwC har for fjerde år i træk undersøgt graden af transparens i C25-selskabernes skatterapportering fordelt på i alt ni parametre. Analysen viser, at der samlet set er fremgang på tværs af parametrene. Der er særligt ‘forklaring på tilstedeværelse i skattely-lande’, ‘oplysninger om den faktiske betalte selskabsskat’ samt ‘land-for-land-rapportering’, som flere selskaber nu oplyser om i deres skatterapportering. Ny lovgivning og stigende interesse fra investorer, samarbejdspartnere og øvrige interessenter skubber på udviklingen. 

“Det er positivt, at selskaberne fastholder et højt niveau, når det gælder gennemsigtighed i deres skatterapportering. Vi oplever en fremgang på tværs af parametrene i analysen, og vi kan desuden konstatere, at der er flere selskaber, som i år har udbygget deres rapportering,” fortæller Susanna Bjerrum Poulsen, partner og skatteekspert i PwC. Hun fortsætter:

“Vi ser i år flere uddybende forklaringer på temaer, bedre visualiseringer samt større detaljegrad i tabeller og grafer, mv. Det vidner om, at C25-selskaberne arbejder aktivt og har et stærkt fokus på et ellers meget komplekst område, hvilket er med til at skabe øget transparens og tillid til virksomheden.” 

Udviklingen skal også ses i lyset af, at Danmark sammen med ca. 140 andre OECD-lande har indgået en historisk aftale om nye internationale skatteregler (Pillar II). Det betyder bl.a., at der indføres en global minimumsbeskatning på 15 %. 

“De nye skatteregler skærper virksomhedernes fokus på at skabe gennemsigtighed i deres skatterapportering, hvad enten de arbejder i et område, hvor skattetaksten er over eller under 15 %. Den indsats, som vi kan se, at virksomhederne har lagt i at udbygge den frivillige rapportering, kan også støtte virksomhedernes kommunikation vedrørende effekten af Pillar II-skatten,” vurderer Susanna Bjerrum Poulsen.

Ny lovgivning om land-for-land-rapporteringer

Derudover træder EU-direktivet om offentlig land-for-land-rapportering i kraft i juni 2023 med effekt fra 22. juni 2024, og selskaberne er de senere år begyndt at forberede sig på de nye krav om rapportering. Ifølge analysen er antallet af C25-virksomheder, der udarbejder land-for-land-rapporteringer, således steget til 5 selskaber i 2023 fra 4 i 2022 og fra blot 1 selskab i 2021. Flere selskaber har delelementer af land-for-land-rapporteringen med, hvilket vidner om, at flere selskaber forbereder sig til den fulde rapportering af land-for-land-oplysningerne: 

“Såvel den globale minimumsskat som offentlig land-for-land-rapportering har til hensigt at øge transparensen i relation til skattemæssige forhold for multinationale virksomheder, og her viser analysen, at de danske C25-selskaber allerede er godt på vej. Der er dog fortsat plads til forbedringer, og jeg forventer klart, at vi vil se en stor stigning i antal selskaber, der laver land-for-land-rapportering frem mod 2024-25, hvor lovgivningen for alvor slår igennem,” understreger Susanna Bjerrum Poulsen.

Om undersøgelsen

PwC har gennemgået C25-selskabernes årsrapporter for regnskabsår, der slutter mellem januar 2022 og december 2022. I alt indgår 24 selskaber i analysen. Tallene for 2021 er for de selskaber, der var noteret på C25 ultimo 2021. Undersøgelsen bygger herudover på data såsom ESG-/bærdedygtighedsrapporter samt skattestrategier og -politikker, der er offentligt tilgængelige pr. 15. marts 2023.

Andre læser også

Støjberg vil fordoble repatrieringsydelsen til syrere Inger Støjberg (DD) har en plan, der skal få 31.000 syriske flygtninge til at ... Læs mere
Rekordmange dage med strømpris under nul kroner i 2024 Der har været 371 timer med negative elpriser i Vestdanmark i 2024, hvilket er ... Læs mere
Auditørkorps undersøger ansatte i Forsvaret for brud på tavshedspligt Ifølge Berlingske bliver blandt andet Hærens chef, Peter Boysen, undersøgt fo... Læs mere
Novo-aktien gør comeback efter nedtur: Oppe med ti procent Novo Nordisk stiger med ti procent på fondsbørsen og genvinder dermed noget af... Læs mere
Landsstyreformand afviser Trumps interesse: Grønland er vores Grønlands landsstyreformand er åben for samarbejde med "vores naboer", lyder d... Læs mere