Pressemeddelelse

tir, 23 maj 2023

Kun få privatansatte ledere føler sig klædt på til bæredygtighedskrav – nyt værktøj skal hjælpe

Kun hver sjette leder oplever, at de har de nødvendige kompetencer til at leve op til forventningerne om eksempelvis grøn omstilling fra kunder, banker og investorer. Det skal en nyt og gratis værktøj

Pressemeddelelse

23.5.2023 06:05:00 CEST | Lederne

Danske ledere efterlyser bæredygtige kompetencer, mens stigende krav til ESG-rapportering sætter virksomhederne under pres. Nu lancerer Lederne i samarbejde med Deloitte og Danske Bank et gratis digitalt værktøj, der kan hjælpe ledere med at honorere fremtidens krav – og få del i mulighederne.

Arbejdet med ESG og bæredygtighed bliver centralt for alle ledere og virksomheder de kommende år. En ny undersøgelse viser da også, at Ledernes medlemmer er motiverede for at komme i gang, men de er samtidig klar over, at der venter en kompleks opgave, som kræver både indsigt og evner.

Ifølge undersøgelsen oplever kun 15,7 procent af de privatansatte ledere således, at de har de nødvendige kompetencer til at leve op til forventningerne om eksempelvis grøn omstilling fra kunder, banker og investorer.

”Det er et tankevækkende tal, som understreger behovet for hjælp til ledere og virksomheder. Ikke mindst når det gælder ESG-rapportering, som kan være en både indviklet og administrativt tung proces, men som bliver både nødvendig og rummer uanede muligheder,” siger Bodil Nordestgaard Ismiris, adm. direktør i Lederne.

ESG som fælles udfordring – og løsning

For at løfte arbejdet med ESG og bæredygtighed ude i landets virksomheder har Lederne indgået et helt nyt samarbejde med rådgivnings- og revisionsvirksomheden Deloitte og Danske Bank. Samarbejdet har resulteret i ESG Profilen – et unikt, digitalt og gratis værktøj, som er tilgængeligt for alle ledere og virksomheder, der ønsker at arbejde systematisk med ESG-data.

”Virksomhedsledere springer dagligt mellem brændende platforme, mens den ene krise afløser den anden. Derfor kan det ofte – især for små og mellemstore virksomheder – være svært at afsætte tid og ressourcer til at arbejde med bæredygtige løsninger og dokumentere deres effekt. Vi vil gerne give en håndsrækning til at komme i gang med et brugervenligt og indsigtsfuldt værktøj,” siger CEO i Deloitte, Christian Jensby.

Hos Danske Bank påpeger Niels Bang-Hansen, direktør for erhvervskunder, også vigtigheden af, at virksomhederne klædes bedre på til at arbejde systematisk og strategisk med ESG.

”Som bank har vi et ansvar for at være med til at skubbe vores kunder i en mere bæredygtig retning. Måske især dem, der endnu ikke rigtigt er gået i gang med omstillingen. For hvis ikke vi gør det, så gør enten deres kunder eller leverandører. Med ESG Profilen håber vi, at arbejdet med den bæredygtige omstilling bliver mere håndgribeligt og nemt at komme i gang med for vores kunder,” siger han.

Giver bonus

Og indsatsen betaler sig. Det viser en tidligere undersøgelse fra Lederne, hvor størstedelen af de medlemmer, der udfører bæredygtighedsrapportering, svarer, at arbejdet med ESG giver værdi for virksomheden – både ved at styrke ledelsen af virksomhedens egen bæredygtighedsindsats og ved at gøre virksomheden mere attraktiv overfor kunder, investorer og potentielle medarbejdere.

”Med ESG Profilen har vi ønsket at give mange flere ledere og virksomheder mulighed for at blive en del af en bæredygtig fremtid – vi vil kort sagt gøre det nemt at gøre det godt,” siger Bodil Nordestgaard Ismiris.

ESG Profilen

ESG Profilen er et gratis, digitalt værktøj, som giver virksomheder og deres ledere et overblik over data for virksomheden, så de kan arbejde strategisk med bæredygtige indsatser.

ESG Profilen tager lederen igennem fire enkle trin, der:

  1. Bidrager til et overblik over de bæredygtige indsatser, virksomheden allerede gør
  2. Hjælper med at udvælge og prioritere de ESG-områder, der er vigtige for virksomheden i fremtiden
  3. Giver et overblik over de krav og forventninger, som virksomhedens vigtigste interessenter har
  4. Samler al den indtastede data og beregner virksomhedens ESG-nøgletal i en overskuelig rapport

ESG Profilen er skabt af Lederne med involvering af medlemmerne og i samarbejde med eksperter fra Deloitte og Danske Bank.

Det betyder ESG

  • ESG står for "Environmental, Social and Governance" (miljø-, sociale og ledelsesmæssige forhold – ofte også omtalt som bæredygtighed).
  • Begrebet er direkte knyttet til en virksomheds forretningsmodel, personalepolitik og hvordan drift, produkter og ydelser understøtter bæredygtig udvikling.
  • ESG-rapportering forventes at få stadig større betydning for danske virksomheder og deres konkurrenceevne de kommende år.

Andre læser også

Støjberg vil fordoble repatrieringsydelsen til syrere Inger Støjberg (DD) har en plan, der skal få 31.000 syriske flygtninge til at ... Læs mere
Rekordmange dage med strømpris under nul kroner i 2024 Der har været 371 timer med negative elpriser i Vestdanmark i 2024, hvilket er ... Læs mere
Auditørkorps undersøger ansatte i Forsvaret for brud på tavshedspligt Ifølge Berlingske bliver blandt andet Hærens chef, Peter Boysen, undersøgt fo... Læs mere
Novo-aktien gør comeback efter nedtur: Oppe med ti procent Novo Nordisk stiger med ti procent på fondsbørsen og genvinder dermed noget af... Læs mere
Landsstyreformand afviser Trumps interesse: Grønland er vores Grønlands landsstyreformand er åben for samarbejde med "vores naboer", lyder d... Læs mere