Pressemeddelelse

tir, 11 apr 2023

PwC styrker sin legal-forretning og forfølger sine vækstambitioner

Thomas Bjerre, partner og direktør for Tax & Legal i PwC Danmark

Pressemeddelelse

11.4.2023 06:00:00 CEST | PwC

PwC forfølger sine vækstambitioner og ansætter nye stærke partner-profiler. De skal være med til at styrke PwC’s position i markedet for juridiske ydelser, så PwC endnu bedre kan imødekomme kundernes og dermed markedets behov.

PwC har inden for de seneste 3,5 år opbygget en legal-forretning med nu ca. 25 medarbejdere og partnere og har fortsat ambitioner om at udbygge forretningsområdet inden for erhvervsjuridiske ydelser som en del af sin strategi Tillid25. De første år af PwC’s strategiperiode underbygger, at der er et kunde- og markedsbehov herfor:

“Vi har opbygget en legal-forretning med stærke kompetencer inden for bl.a. M&A, selskabsret, arbejdsret, corporate & commercial, udbudsret mv. Vi vil gerne kunne tiltrække endnu flere erhvervsjuridiske rådgivere, da vi oplever, at kunderne i øget grad efterspørger de helhedsløsninger og globale løsninger, vi kan tilbyde i PwC,” fortæller Thomas Bjerre, der er partner og direktør for Tax & Legal i PwC Danmark.

Kort efter ansættelsen af partner Ulrik Laustsen styrker PwC nu området yderligere med ansættelsen af Catrine Søndergaard Byrne, der kommer fra Labora Legal Advokatfirma, og René Lykke Wethelund, der kommer fra NJORD advokatfirma. Catrine tiltrådte den 1. februar 2023 som partner med speciale inden for arbejds- og ansættelsesret, herunder GDPR og dataetik, mens René tiltrådte som partner 3. april 2023 og har speciale inden for køb og salg af virksomheder.

“Vi glæder os meget over at byde de to nye profiler velkommen i PwC. De kommer med stærke kompetencer inden for hver deres specialeområde til gavn for vores kunder. Fælles for dem er desuden, at de ser stærke muligheder inden for brugen af teknologi, som vil ændre på mange af de klassiske juridiske leverancer, vi ser i dag,” siger Thomas Bjerre.

De to nye profiler på området supplerer således partner Ulrik Laustsen, der ligeledes tiltrådte i PwC’s legal-forretning for nyligt. Han kom fra Deloitte Law, hvor han de seneste 3 år var leder af deres legal-afdeling, og inden da var han partner hos Bird & Bird.

Ulrik har allerede været med til at styrke PwC inden for M&A-området og selskabsret. Han har desuden specialiseret sig i arbejdet med venture capital og den særlige rådgivning, som vækstvirksomheder har brug for,” fortæller Thomas Bjerre.

Behov for liberalisering af advokatmarkedet

PwC forfølger  dermed fortsat de markedsmæssigemuligheder for at blive større på det erhvervsjuridiske område, men peger også fortsat på, at de lovgivningsmæssige rammer sætter en begrænsning for mulighederne for konkurrence på området.

“Vores legal-forretning udvikler sig positivt, men det er klart, at udviklingen er hæmmet af de lovgivningsmæssige rammer. Derfor kan vi på kundernes vegne kun håbe på, at det er et område, hvor den nye justitsminister vil følge de klare anbefalinger, som Konkurrencerådet er kom med tilbage i 2021,” siger Thomas Bjerre og tilføjer, at en øget liberalisering er til gavn for både forbrugerne, der får et frit valg og den bedste rådgivning til prisen, samt for samfundets samlede vækst og produktivitet.

Konkurrencerådets rapport om advokatmarkedet, der kom forrige år, anbefalede en øget liberalisering på området, men tidligere justitsminister Nick Hækkerup (S) afviste foreløbigt de fleste af rådets anbefalinger – heriblandt anbefalingen om at løsne reglerne for brugen af advokattitlen.

Andre læser også

Populært fradrag og forbudte flag er blandt lovændringer fra nytår Flyafgift skal være med til at finansiere forhøjet ældrecheck, og der bliver ... Læs mere
Troels Lund kalder Rusland-advarsel for propagandakampagne Rusland har omtalt Danmarks Ukraine-støtte. Ingen "direkte militær trussel" fr... Læs mere
Lufthavnsansatte kræver mere handling mod luftforurening De ansatte i Københavns Lufthavn ser blandt andet gerne, at fly i lufthavnen sk... Læs mere
K vil stramme krav til taxachauffører ved at se på straffeattest Er en taxachauffør dømt for seksualforbrydelser, skal han udelukkes fra at kø... Læs mere
Politiker i grønlandsk regering inviterer Trump på besøg Det grønlandske parti Siumuts formand ser gerne et tættere samarbejde med USA'... Læs mere