Pressemeddelelse

man, 06 feb 2023

af Mikkel Preisler

Domino’s Danmark når vild milepæl: Sælger mere end 1 million pizzaer i 2022

Domino’s Danmark når vild milepæl: Sælger mere end 1 million pizzaer i 2022

Pressemeddelelse

6.2.2023 15:07:22 CET | Domino's

Dugfriske salgstal fra Domino’s Pizza Danmark viser en kundevækst og en nyfunden kærlighed hos danskerne til det ikoniske pizzabrand. Hele 1.147.984 pizzaer blev langet over diskene i Domino’s butikker i Danmark sidste år.

København, 6. februar – Året 2022 blev et vigtigt år i Domino’s Danmark. Pizzakæden åbnede nye butikker i Kolding og Rødovre, og på trods af markedsudfordringer, formåede Domino’s at skabe et resultat på over en million solgte pizzaer. Det flotte resultat er et vigtigt skridt på vejen for verdens største pizzakæde:

”Det har absolut ikke været en dans på roser at drive restauration i 2022, for nogen i branchen. Vores mål har hele tiden været at skabe et Domino’s i Danmark, som danskerne har tillid til, og 1,1 million solgte pizzaer viser, at vores hårde arbejde med Domino’s interne processer har båret frugt. Nu går jagten i gang på at nå to millioner.” siger Domino’s Danmarks danske marketingansvarlige, Mila Hvilshøj.

En pizza for alle

En af Domino’s største prioriteter i virksomheden er at levere pizzaer til en pris, hvor alle kan være med. Og trods inflation og stigende priser i hele Domino’s værdikæde, har pizzakæden, trods mindre prisjusteringer, prioriteret at holde pizzapriserne på et niveau, der er tilgængeligt for alle danskere:

”I år har vores forbrugere været presset på deres økonomi på en helt ny måde. Derfor har vi iværksat en række initiativer, der gør madbudgettet nemmere at overholde når man er i humør til en pizza. Her i uge 6 kører vi fx med mediumpizzaer til afhentning til 39 kroner.” siger Mila Hvilshøj.

Verdens største pizzakæde, australske DPE (Domino’s Pizza Enterprise), overtog Domino’s Pizza Danmark i 2019. Siden da har kæden gennemført en række gennemgribende forandringer, der har forvandlet alt fra virksomhedens lokaler og personale til hygiejne og fødevarer. I dag har Domino’s Danmark kun glade hygiejnesmileyer i samtlige butikker, alle leveringer sker på elcykler med egne bude og man har et af Danmarks største udbud af veganske alternativer, som Dominos Danmark blev anerkendt med nomineringen til PlantePriserne i 2022.

Andre læser også

Kæmpe jordskælv i Thailand og Myanmar Thailand og Myanmar er i dag blevet ramt af et voldsomt jordskælv, der har medf... Læs mere
Volvo bruger AI og virtuelle miljøer til at forbedre sikkerheden Volvo går forrest i jagten på mere sikker kørsel – med banebrydende AI og v... Læs mere
Audi tager banebrydende skridt med virtuel styring i karrosseriproduktion Audi skaber verdensnyhed med virtuel produktionsstyring i karrosseriafdelingen o... Læs mere
Opel sætter ny standard for sædekomfort i Grandland og Astra Opel tager komfort og bæredygtighed til nye højder med avancerede ergonomiske ... Læs mere
Mercedes-Benz sætter ny standard for bæredygtighed med ny CLA-model Mercedes-Benz tager endnu et skridt mod en grønnere fremtid med lanceringen af ... Læs mere