Pressemeddelelse

fre, 14 jul 2023

Topdanmark leverer tilfredsstillende halvårsresultat – men investeringstab og skadefrekvens trækker ned

Peter Hermann, adm. direktør i Topdanmark

Pressemeddelelse

14.7.2023 08:02:04 CEST | Topdanmark A/S

Trods vejrskader i alle tænkelige former styrker Topdanmark kerneforretningen og præsenterer et fornuftigt nøgletal. Forsikringsselskabet fortsætter desuden investeringerne i intelligent forebyggelse og arbejdet med at understøtte det danske arbejdsmarked. Seneste eksempler er en helt ny forsikring samt skræddersyede beskeder til +100.000 danske boligejere ramt af tørke.

Topdanmark fortsætter med at levere på sin strategi, der skal gøre skadesforsikringsselskabet mere lønsomt og konkurrencedygtigt, og kommer ud af første halvår 2023 med et overskud på 633 mio. kroner efter skat. Det er et overskud, der er 24 procent højere end samme periode sidste år.

Det centrale forsikringstekniske nøgletal, combined ratio, der angiver forholdet mellem indtægter og udgifter, lander på 82,9 for halvåret og 82,3 isoleret for andet kvartal.

”Vi har haft et halvår, hvor vi har hjulpet rigtig mange kunder, som er blevet ramt af vejret på alle tænkelige måder. Vi startede med store mængder regn, en storm, sne i marts, og de seneste måneder har budt på både skybrud, hagl og tørke. Vi har alene i andet kvartal hjulpet over 3.100 kunder ramt af nedbørs- og skybrudsskader, og tørken har medført flere og større brande i private hjem og landbruget. Det har samlet givet et stort omfang af skader, blandt andet dobbelt så mange storskader, end vi havde forventet. Derudover har vi også set en højere skadesfrekvens og større skader på motor,” siger Peter Hermann, adm. direktør i Topdanmark.

”Set i det lys er det tilfredsstillende, at vi fortsætter med at styrke vores kerneforretning og leverer en fornuftig combined ratio. Det gør vi blandet andet, fordi vi følger planen om at effektivisere forretningen og lancerer nye produkter til gavn for både kunder, aktionærer og medarbejdere,” siger han.

Effekt fra nye regnskabsregler

Topdanmark har i første halvår 2023 samlet udbetalt omkring 3,1 mia. kroner til erstatning og udbedring af skader hos kunder på tværs af alle divisioner.

Investeringerne i andet kvartal bidrager negativt til resultatet med 82 mio. kroner, det skyldes hovedsageligt effekten af nye regnskabsregler (IFRS17).

”Ud fra nye regnskabsregler har vi i Topdanmark valgt at lægge løntalsregulering af arbejdsskadehensættelser under investeringer. Lønstigningerne i forlængelse af forårets overenskomstforhandlinger resulterer helt naturligt i højere udgifter til arbejdsskadeområdet, hvor Topdanmark er blandt de markedsledende selskaber,” siger Peter Hermann.

Investeringsresultatet medvirker til, at Topdanmark justerer forventningerne til årsresultatet. Overskuddet efter skat forventes at lande på 1,05-1,2 mia. kroner eksklusive afløb i andet halvår, mens prognosen for selskabets combined ratio ligger på 83,5-85,5 eksklusive afløb i andet halvår. Væksten i præmieindtægter forventes at lande på over 2 procent på tværs af alle kundesegmenter.

Forebyggelse og skræddersyede kundeoplevelser

I de første seks måneder af 2023 har Topdanmark fortsat med at investere og udvikle digitale services, som skal give bedre kundeoplevelser.  En stor del handler om intelligent og skræddersyet forebyggelse.

”Vi har i forbindelse med tørken sendt over 100.000 beskeder til vores kunder med gode råd og lokale vejrudsigter. I marts besluttede vi at tilbyde yderligere 30.000 danske boligejere en leakbot, som er en vandalarm på indvendige rør, og så har vi proaktivt opfordret og guidet vores landbrugskunder, der har en afgrødeforsikring, til at anmelde en skade, da vi vurderer, at alle med forsikringen potentielt kan være dækningsberettiget på grund af tørken og det våde vejr,” siger Peter Hermann.

”Det er tre gode eksempler på, hvordan vi arbejder med skræddersyede kundeoplevelser, både ved at forebygge og ved at give proaktiv information om den hjælp, kunder kan få, hvis skaden alligevel sker,” siger han.

Ny jobskifteforsikring og arbejdsmarkedsindsatser

Topdanmark fortsætter også sit arbejde med indsatser, der understøtter det danske arbejdsmarked. Seneste eksempel er en helt ny jobskifteforsikring, som selskabet er på vej med i næste kvartal.

Den nye forsikring skal holde hånden under lønmodtagere, når de skifter job. En opgørelse fra Topdanmark viser nemlig, at risikoen for at blive opsagt i en prøveperiode på tre måneder er fem gange så stor sammenlignet med resten af året. Mister kunder jobbet i prøveperioden, vil den nye jobskifteforsikring sikre, at kunder modtager løn i en periode, der matcher den opsigelsesperiode, de havde optjent i det gamle job. Populært sagt kan man skifte job og beholde sine opsigelsesvilkår.

“Som forsikringsselskab har vi altid spillet en rolle på arbejdsmarkedet gennem produkter som eksempelvis lønsikring, arbejdsskade og sygedrifttabsforsikringer. Nu udvider vi endnu en gang paletten med et helt nyt produkt, som vi har store forventninger til. Vi vil gerne være med til at understøtte mobiliteten på arbejdsmarkedet for både lønmodtager og arbejdsgiver,” siger Peter Hermann.

Topdanmark har også besluttet at fordoble tilbuddet om digitale arbejdspladsvurderinger og sundhedsscreeninger til selskabets +110.000 erhvervskunder. Det er et tilbud udviklet sammen med Syddansk Universitet, og indsatsen skal både fremme sundhed, trivsel og arbejdsmiljøet for den enkelte og virksomhederne. Samtidig får erhvervskunder hjælp til at udarbejde den lovpligtige arbejdspladsvurdering (APV), da det også er et vigtigt redskab til at forebygge psykiske og fysiske skader.

5 højdepunkter fra Topdanmarks halvårsregnskab 2023:

  • Resultat efter skat: 633 mio. kroner (H1 2022: 510 mio. kroner)
  • Præmieindtægter: 5,015 mia. kroner (H1 2022: 4,919 mia. kroner)
  • Vækst i præmieindtægter: 2 procent (H1 2022: 3,6 procent)
  • Combined ratio inklusive afløb: 82,9 (H1 2022: 83.4)
  • Investeringsresultat: 24 mio. kroner (H1 2022: -318 mio. kroner)

Andre læser også

Støjberg vil fordoble repatrieringsydelsen til syrere Inger Støjberg (DD) har en plan, der skal få 31.000 syriske flygtninge til at ... Læs mere
Rekordmange dage med strømpris under nul kroner i 2024 Der har været 371 timer med negative elpriser i Vestdanmark i 2024, hvilket er ... Læs mere
Auditørkorps undersøger ansatte i Forsvaret for brud på tavshedspligt Ifølge Berlingske bliver blandt andet Hærens chef, Peter Boysen, undersøgt fo... Læs mere
Novo-aktien gør comeback efter nedtur: Oppe med ti procent Novo Nordisk stiger med ti procent på fondsbørsen og genvinder dermed noget af... Læs mere
Landsstyreformand afviser Trumps interesse: Grønland er vores Grønlands landsstyreformand er åben for samarbejde med "vores naboer", lyder d... Læs mere