
Annonce
Pressemeddelelse
1.3.2023 08:38:18 CET | Sydbank A/S
Med et overskud på 1.901 millioner kroner efter skat offentliggør Sydbank i dag det bedste regnskab i bankens 53-årige historie. Den ændrede rentesituation smitter af på resultatet.
– Det er meget glædeligt, at vi kan præstere det bedste resultat i bankens historie. Vi er lykkedes med at øge renteindtægterne betydeligt, samtidig med at vi har reduceret omkostningerne, siger administrerende direktør Karen Frøsig.
Robuste kunder er også en del af forklaringen på rekordregnskabet.
– Sydbanks indlån fortsætter med at vokse. Det er for mig et tegn på, at vores kunders økonomi generelt er sund, også i en tid hvor der er stor usikkerhed. De sparer op, siger Karen Frøsig.
Sammen med årsregnskabet indstilles det, at der betales et rekordhøjt udbytte til aktionærerne på hele 16,77 kroner per aktie. Det svarer til halvdelen af årets overskud.
Annonce
Annonce
Annonce