Tech

ons, 11 sep 2024

Sony lancerer ny spilkonsol i populær Playstation-serie

En hurtigere maskine og en bedre billedkvalitet kendetegner ny spilkonsol Playstation 5 Pro fra Sony, oplyser techvirksomheden tirsdag. (Arkivfoto).
Philip Fong/Ritzau Scanpix En hurtigere maskine og en bedre billedkvalitet kendetegner ny spilkonsol Playstation 5 Pro fra Sony, oplyser techvirksomheden tirsdag. (Arkivfoto).

Techvirksomheden Sony lancerer sin nye spilkonsol Playstation 5 Pro til november.

Det oplyser nyhedsbureauet AFP tirsdag.

Sony kommer med nyheden i en videopræsentation, efter at flere rygter om ankomsten af en ny spilkonsol fra selskabet har floreret på sociale medier.

Ifølge techvirksomheden bliver den nye Playstation 45 procent hurtigere end sin forgænger Playstation 5.

Sony oplyser, at spilkonsollen bliver tilgængelig for købere 7. november 2024.

Det er ikke klart, om den nye spilkonsol vil være tilgængelig for danske købere på samme dato.

Den nye Playstation sættes til salg for 700 dollar svarende til omkring 4700 danske kroner.

Sony lancerede forgængeren Playstation 5 i juni 2020 efterfulgt af en stor efterspørgsel hos fans af serien af spilkonsoller.

Danske og udenlandske fans blev i flere tilfælde mødt af tomme hylder i jagten på spilkonsollen.

Antallet af Playstations kunne ikke følge med efterspørgslen, skrev DR i en artikel tilbage i 2020.

Det fik enkelte til at købe større mængder af spilkonsoller, når de kunne, hvorefter de satte dem til salg til overpris.

Det var blandt andet en mangel på mikrochips, der gjorde det svært for Sony at imødekomme den store efterspørgsel fra forbrugerne.

Årsagen til manglen på mikrochips var coronapandemien, der skabte store huller i den globale forsyningskæde.

Det fremgår ikke, hvor mange Playstation 5 Pro Sony har planer om at sætte til salg denne gang.

Den nye spilkonsol kan forudbestilles fra 26. september 2024.

I juni 2024 var der 116 millioner aktive Playstationbrugere i verden, viser tal fra analyseselskabet Statista.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Forsvarsminister stoler på amerikansk samarbejde trods Vance-tale USA er ikke på vej ud af Nato, siger Troels Lund Poulsen, der samtidig understr... Læs mere
Mette F. ser nye toner fra USA: Der er skabt en usikkerhed - Der er skabt en usikkerhed, som vi ikke har set i vores levetid, siger statsmi... Læs mere
Mette F. holder fast: Nato er den billigste vej frem for Ukraine Trods USA-modstand mod Ukraine i Nato, er det den "billigste og nemmeste" vej fr... Læs mere
Mette F. deltager i hasteindkaldt europæisk møde med topledere Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har indkaldt til europæisk topmøde mand... Læs mere