Tech

søn, 14 apr 2024

af Mikkel Preisler

Udviklingen går i den forkerte retning: Velkendt udfordring for ejere af elbiler forværres

Foto : Depositphotos.com

Problemet kan true den grønne omstilling.

I slutningen af marts måned nåede antallet af offentligt tilgængelige ladepunkter i Danmark op på 19.191, hvilket er en stigning på 73 procent sammenlignet med samme tidspunkt sidste år.

Men selvom antallet af ladestandere er steget markant, har væksten i de seneste måneder været betydeligt lavere end sidste år. Det kan potentielt udgøre et problem for den grønne omstilling af bilparken, skriver DenOffentlige.

Mads Rørvig, administrerende direktør for De Danske Bilimportører, påpeger, at det naturligvis er positivt, at Danmark får flere ladestandere måned for måned, men opstillingen af dem sker langsommere end tidligere, og det er et problem, da andelen af bilparker kun vokser.

“Elbilsalget kommer ikke til at sænke tempoet, så det må opstillingen af ladestandere heller ikke,” siger han.

Højere antal nye elbiler en ladestandere

I de seneste 12 måneder er antallet af elbiler i Danmark steget med 77 procent. Men væksten i antallet af ladepunkter er ikke fulgt med, hvilket betyder, at flere elbiler skal deles om de offentligt tilgængelige ladepunkter.

Mads Rørvig mener, at udviklingen går den forkerte vej, når flere nye elbiler skal deles om færre ladepunkter. Efterspørgslen på elbiler stiger, og den nye politiske aftale om nulemissionszoner vil yderligere øge dette pres.

“Det stiller store krav til den tilgængelige ladeinfrastruktur, som skal udrulles hurtigere end det nu er tilfældet,” påpeger han og opfordrer til en intensivering i udbud og opstilling af nye ladestandere i kommunerne.

De Danske Bilimportører har foreslået en laderet, der vil give elbilister i etageejendomme mulighed for at kræve installation af ladestandere ved deres bolig. Dette forslag vil gøre ladeinfrastrukturen tilgængelig for alle og skabe større incitament til at vælge elbiler.

Andre læser også

CAPTCHA Me If You Can : Ny metode til at sprede malware Hackere bliver mere og mere kreative når de skal få adgang til vores data - ny... Læs mere
Efter EU-møde: Ingen tegn på fredsvilje fra Rusland, sanktioner forbliver Efter en række højprofilmøder i Paris står det klart: Europæiske ledere afv... Læs mere
Trump truer Canada og EU: Samarbejde kan føre til højere toldsatser Nye handelsstorme brygger over Atlanten : Præsident Donald Trump har endnu en g... Læs mere
Forsvarets Efterretningstjeneste advarer virksomheder : Tech firma nægter læk af data Techfirmaet Oracle afviser at være blevet hacket - dog har Forsvarets Efterretn... Læs mere