Tech

tor, 21 mar 2024

USA sagsøger Apple for at have skabt smartphone-monopol

15 delstater og USA's justitsministerium lægger sag an mod Apple. (Arkivfoto).
Mike Segar/Reuters 15 delstater og USA's justitsministerium lægger sag an mod Apple. (Arkivfoto).

USA sagsøger torsdag techselskabet Apple for at have skabt et monopol på smartphonemarkedet.

Søgsmålet er det første store konkurrencesøgsmål mod iPhone-producenten fra Biden-administrationen.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det er anlagt af det amerikanske justitsministerium og 15 amerikanske delstater.

I den civile retssag beskyldes Apple for at udøve monopol ved at lægge kontraktmæssige begrænsninger på udviklere og generelt begrænse deres adgang.

Ifølge BBC nævnes i søgsmålet en række konkurrenceforvridende tiltag fra Apples side.

Apple kritiseres blandt andet for at blokere for apps med bred funktionalitet, begrænse digitale tegnebøger fra tredjeparter og at "mindske funktionaliteten" i smarture, som ikke er produceret af selskabet selv.

Dermed slutter Apple sig til en liste af store tech-selskaber, der under både præsident Joe Biden og Donald Trump er blevet sagsøgt.

De tæller Google, der hører under Alphabet, Meta og Amazon.com.

- Forbrugere bør ikke betale højere priser, fordi selskaber bryder konkurrencelovgivning, siger justitsminister Merrick Garland i en meddelelse ifølge Reuters.

- Hvis ikke Apple bliver udfordret, vil selskabet blot fortsætte med at styrke sit smartphone-monopol.

Apple, som også er blevet mødt med konkurrencesøgsmål i Europa, Japan og Sydkorea, afviser påstandene i søgsmålet.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Fordelingen af statslige arbejdspladser i landet er uændret Vi er ikke nået i mål med at skabe bedre balance i fordelingen af statslige ar... Læs mere
Konservative vil have domstole til at smide kriminelle ud af boliger For at ramme bandemedlemmer hårdere skal domstole kunne smide kriminelle ud af ... Læs mere
Økonomista udvider ejerkredsen med Media Group Danmark Pengemagasinet Økonomista, der fokuserer på at formidle økonomi til kvinder, ... Læs mere
Lundbeck får fingre i epilepsi-middel med milliardopkøb i USA Lundbecks amerikanske opkøb på 17 milliarder kroner vil være selskabets stør... Læs mere
Vermund skifter kreds trods titel af stemmesluger i Sydjylland Pernille Vermund går efter at blive spidskandidat for LA i Sjællands Storkreds... Læs mere