Udland

man, 09 sep 2024

Danmark giver Egypten 100 millioner kroner til migrationsindsats

Lars Løkke Rasmussen har mødtes med den egyptiske udenrigsminister Badr Abdelatty i Kairo.
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix Lars Løkke Rasmussen har mødtes med den egyptiske udenrigsminister Badr Abdelatty i Kairo.

Egyptens geografiske placering gør landet til en nøglespiller i de stigende migrationsstrømme.

I erkendelse af, at landet er hårdt presset på flere fronter, vil Danmark give en økonomisk hjælpende hånd.

Danmark donerer derfor 100 millioner kroner til en styrket migrationsindsats i Egypten.

Det fortæller udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) til pressen efter et møde med den egyptiske regering.

- Hvis vi ikke hjælper Egypten med at få styr på tilstrømningen af flygtninge fra eksempelvis Sudan, er det et spørgsmål om tid, før de flygtninge står i Europa, lyder det fra Lars Løkke Rasmussen.

Det er penge, der lægges yderligere til en EU-donation på 200 millioner euro, fortæller udenrigsministeren.

På besøget i Kairo har Lars Løkke Rasmussen blandt andet mødt Egyptens præsident Abdel Fattah al-Sisi og landets udenrigsminister Badr Abdelatty.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Erhvervslivet vil styrke Storbritannien-samarbejde efter Trump-torden EU vil stå stærkere over for USA, hvis man øger samarbejdet med Storbritannie... Læs mere
Regeringspartier søger svar på hvornår ulve kan skydes Det skal afklares nærmere, hvornår ulve kan reguleres, lyder det fra ordfører... Læs mere
Løkke har talt med USA's Rubio om at drøfte arktisk sikkerhed Dansk udenrigsminister har fredag talt med sin amerikanske pendant i 20 minutter... Læs mere
Novo-aktien stiger syv procent efter lovende nyt om vægttabsmiddel Studie viser vægttab på 22 procent efter 36 uger med Novos nye vægttabsmiddel... Læs mere
ATP sætter gang i uafhængig evaluering af investeringer Ekspertgruppe skal evaluere pensionsselskabet ATP's investeringer efter kritik a... Læs mere