Udland

tor, 14 mar 2024

Danmark udbetaler tilbageholdt støtte til FN-organ i Gaza

- Den humanitære situation i Gaza er meget forfærdelig. Det nærmer sig hungersnød, og den sociale infrastruktur er totalt brudt sammen. Der er meget stort behov for humanitær hjælp, siger udviklingsminister Dan Jørgensen (S).
Mohammed Salem/Reuters - Den humanitære situation i Gaza er meget forfærdelig. Det nærmer sig hungersnød, og den sociale infrastruktur er totalt brudt sammen. Der er meget stort behov for humanitær hjælp, siger udviklingsminister Dan Jørgensen (S).

Danmark følger trop på meldinger fra Sverige og EU og udbetaler nu 105 millioner kroner i støtte til UNRWA, FN's hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge i Gaza.

Regeringen besluttede i januar at vente med at udbetale planlagt støtte, efter at Israel beskyldte FN-organet for at have været involveret i Hamas' angreb på Israel 7. oktober 2023.

- Den humanitære situation i Gaza er meget forfærdelig. Det nærmer sig hungersnød, og den sociale infrastruktur er totalt brudt sammen. Der er meget stort behov for humanitær hjælp, siger udviklingsminister Dan Jørgensen (S).

Beslutningen er truffet efter en tæt dialog med FN-organet og andre europæiske lande. Regeringen har stillet nogle krav til UNRWA, og de er blevet opfyldt.

Det er ifølge ministeren på den baggrund, at Danmark nu udbetaler pengene.

- UNRWA har reageret resolut og afskediget de medarbejdere, det drejede sig om, og har igangsat en intern undersøgelse, siger Dan Jørgensen.

Derudover har Danmark indgået en bilateral aftale med UNRWA om løbende information og kontrol. Udviklingsministeren har haft flere møder med chefen for FN-organet.

Spørgsmål: Kunne I ikke havde udbetalt disse penge tidligere?

- Det er klart, at vi har haft behov for, at der faktisk i januar blev taget forskellige tiltag i forhold til at få strammet op.

- Uagtet, at der er et meget stort humanitært behov, så er det klart, at vi er ansvarlige for, hvad danske skatteyderes penge går til, siger udviklingsministeren.

UNRWA er ifølge Dan Jørgensen i alvorlige eksistentielle problemer. Der har været tvivl, om organisationen overhovedet kan udbetale løn til ansatte.

Sveriges regering meddelte i weekenden, at landet genoptager støtten til UNRWA.

Det skete med den begrundelse, at Sverige havde fået skriftlige forsikringer fra FN-organisationen om, at resultatet af interne undersøgelser dele med svenskerne.

Også EU og Canada har besluttet at udbetale støtte til FN-organet.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Økonomista udvider ejerkredsen med Media Group Danmark Pengemagasinet Økonomista, der fokuserer på at formidle økonomi til kvinder, ... Læs mere
Lundbeck får fingre i epilepsi-middel med milliardopkøb i USA Lundbecks amerikanske opkøb på 17 milliarder kroner vil være selskabets stør... Læs mere
Vermund skifter kreds trods titel af stemmesluger i Sydjylland Pernille Vermund går efter at blive spidskandidat for LA i Sjællands Storkreds... Læs mere
Lundbeck får fingre i epilepsimiddel med milliardopkøb i USA Lundbecks amerikanske opkøb på 17 milliarder kroner vil være selskabets stør... Læs mere
Medie: Fysioterapeuters fagforening har ondt i arbejdsmiljøet Den administrative ledelse er sygemeldt, og Arbejdstilsynet ser tegn på alvorli... Læs mere