Udland

fre, 12 apr 2024

Det svirrer med rygter om forestående iransk angreb på Israel

Irans åndelige leder, ayatollah Khamenei, gentog onsdag ved afslutningen af ramadanmåneden, at angrebet på det iranske konsulat i Syrien i sidste uge, som dræbte to iranske topofficerer, vil blive hævnet. Israel har som ved tidligere lignende lejligheder ikke bekræftet, at det stod bag luftangrebet.
Uncredited/Ritzau Scanpix Irans åndelige leder, ayatollah Khamenei, gentog onsdag ved afslutningen af ramadanmåneden, at angrebet på det iranske konsulat i Syrien i sidste uge, som dræbte to iranske topofficerer, vil blive hævnet. Israel har som ved tidligere lignende lejligheder ikke bekræftet, at det stod bag luftangrebet.

Det svirrer fredag med oplysninger fra embedsfolk og diplomater om, at et direkte angreb fra Iran på Israel kan være umiddelbart forestående.

At Iran vil gengælde et israelsk angreb på det iranske konsulat i Damaskus i Syrien i sidste uge, som dræbte syv iranere, heriblandt to topofficerer fra den iranske revolutionsgarde.

Det Hvide Hus i USA siger fredag eftermiddag, at truslen er reel, men det vil ikke kommentere oplysninger om, at angrebet på Israel vil ske inden for det næste døgn eller to. En oplysning, som avisen Wall Street Journal citerer en informeret kilde for at give.

- Vi anser den potentielle trussel fra Iran til at være reel, at være levedygtig, siger talsmanden for USA's nationale sikkerhedsråd, John Kirby.

Den amerikanske tv-station CBS citerer amerikanske embedsmænd for at sige, at et stort angreb kan ske hvert øjeblik det skal være.

At Iran kan affyre 100 droner og snesevis af krydsermissiler og muligvis ballistiske missiler mod Israel.

USA og en række andre lande har advaret deres diplomater mod at bevæge sig rundt i Israel i tilfælde af, et angreb bliver en realitet.

I det danske udenrigsministerium vil man " af sikkerhedsmæssige årsager" ikke oplyse, om de danske diplomater i Israel har fået lignende advarsler.

Luftfartsselskabet Lufthansa har fredag eftermiddag meddelt, at det forlænger en suspendering af flyvninger til Irans hovedstad, Teheran, indtil 18. april og stopper alle overflyvninger af Iran.

Indien advarer dets borgere mod rejser til Israel og Iran.

Kilde: /ritzau/Reuters

Andre læser også

Moderaterne får påbud af Arbejdstilsynet efter dårligt miljø Et dårligt arbejdsmiljø i Moderaterne fører til, at partiet får et påbud af... Læs mere
Faldende inflation i eurozonen baner vej for ny rentesænkning Inflation i eurozonen har pil ned, og det skaber rum for flere rentenedsættelse... Læs mere
Lavere renteindtægter og millionforlig trækker Nordeas indtjening ned Nordeas indtægter fra renter er faldet en procent i tredje kvartal. Det samlede... Læs mere
Karantæneordning til rockere på førtidspension er aldrig blevet brugt En ifølge Ane Halsboe "fornuftig ordning" om karantæne til rockere på ydelse ... Læs mere