Udland

tor, 04 apr 2024

Fransk kilde afviser russisk udsagn om tegn på dialog om Ukraine

I en ministeriel udtalelse lyder det ifølge den russiske forsvarsminister, Sergej Sjojgu, at enhver antydning på at holde et møde om situationen i Ukraine uden russisk deltagelse er "meningsløs".
Russian Defence Ministry/Reuters I en ministeriel udtalelse lyder det ifølge den russiske forsvarsminister, Sergej Sjojgu, at enhver antydning på at holde et møde om situationen i Ukraine uden russisk deltagelse er "meningsløs".

Den russiske forsvarsminister, Sergej Sjojgu, har onsdag efter samtale med den franske forsvarsminister, Sébastien Lecornu, oplyst, at samtalen viste "parathed til dialog om Ukraine".

Men det billede kan den franske udenrigsminister ikke genkende. Det oplyser en fransk regeringskilde til nyhedsbureauet AFP.

Frankrig har ifølge nyhedsbureauet ikke udtrykt "velvilje til dialog" med Rusland, lyder det fra kilden.

- Frankrig har hverken accepteret eller foreslået noget af den slags, lyder det fra regeringskilden.

Det russiske udsagn faldt i en ministeriel udtalelse fra Ruslands forsvarsministerium efter samtale mellem de to ministre.

Her lyder det ifølge nyhedsbureauet Reuters yderligere, at enhver antydning på at holde et møde om situationen i Ukraine uden russisk deltagelse er "meningsløs".

De to ministre talte sammen i telefon.

Sjojgu udtaler, at enhver "praktisk implementering" af franske styrker i Ukraine vil "skabe problemer for Frankrig".

Den franske præsident, Emmanuel Macron, har tidligere luftet den tanke.

I februar sagde han, at han ikke ville afvise muligheden for at sende vestlige styrker til Ukraine.

Siden tog flere allierede - herunder USA - afstand fra udtalelsen.

Fra den russiske præsident, Vladimir Putin, lød det, at der er fare for en reel atomkrig, hvis Nato-lande vælger at sende landstyrker til Ukraine.

- Vi har våben, som kan ramme mål på deres territorium, sagde Putin i en tale.

- Forstår de ikke, at der er fare for en atomkonflikt?

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Mindre danske virksomheder kan blive ramt hårdt af Trump-told Små og mellemstore virksomheder eksporterer for 12 milliarder til USA årligt, ... Læs mere
Grønlands regering: Falsk Múte B. Egede-profil sender sviner mod USA Det er ikke den rigtige Múte B. Egede, der beordrer USA til at droppe Grønland... Læs mere
Erhvervsordførere indkaldt til orientering om geopolitisk situation Orienteringen kommer, dagen efter at regeringen holdt møde med topchefer fra de... Læs mere
Støjberg i Israel er skeptisk over holdbarhed i våbenhvile og to stater Trods våbenhvile kan fred og tostatsløsning vise sig for svært, siger Inger S... Læs mere
Højere dosis af Novo-middel giver højere vægttab i nyt studie Novo Nordisk har tredoblet dosen af det aktive stof semaglutid i nyt studie, der... Læs mere