Udland

lør, 06 apr 2024

Greta Thunberg tilbageholdt af hollandsk politi to gange

Greta Thunberg blev i første omgang tilbageholdt i kort tid af det lokale politi sammen med andre demonstranter, da de forsøgte at blokere en stor motorvej i Haag.
Ramon Van Flymen/Ritzau Scanpix Greta Thunberg blev i første omgang tilbageholdt i kort tid af det lokale politi sammen med andre demonstranter, da de forsøgte at blokere en stor motorvej i Haag.

To gange inden for kort tid måtte hollandsk politi tage fat i den svenske klimaaktivist Greta Thunberg og føre hende væk fra en klimademonstration i storbyen Haag i Holland.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Greta Thunberg blev i første omgang tilbageholdt i kort tid af det lokale politi sammen med andre demonstranter, da de forsøgte at blokere en stor motorvej i Haag.

Med det samme hun blev løsladt, sluttede hun sig til en anden mindre gruppe demonstranter, der forsøgte at blokere en anden vej, der leder hen til en togstation.

Her trådte politiet til for anden gang og tilbageholdte den unge klimaaktivist for efterfølgende at køre hende væk fra stedet i en politibil.

Klimaaktivisterne, der lørdag var samlet i Haag, forsøgte at blokere A12-motorvejen i storbyen.

De seneste måneder er vejen blevet blokeret flere gange af demonstranter i flere timer ad gangen.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Langt flere end ventet er på seniorpension Ordningen for seniorpension er langt mere populær end ordningen for Arne-pensio... Læs mere
Novo Nordisk ramt af største aktienedtur siden 2002 Skuffende data for vægttabsmidlet Cagrisema sendte Novo Nordisk-aktien ned med ... Læs mere
Grønlands regering skal udpege kandidat som arktisk ambassadør Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) ser frem til at kunne udnævne en ark... Læs mere
Analytiker om kursreaktion: Novo er stadig konkurrencedygtige Den voldsomme kursreaktion på Novos seneste forskningsresultater kan være en o... Læs mere
Tur over mulig bro mellem Als og Fyn vil tage syv minutter i bil Det vil koste 22 milliarder kroner at anlægge en fast forbindelse mellem Als og... Læs mere