Det går ned ad bakke for demokratiet på verdensplan.
Sådan lyder den overordnede konklusion i en ny rapport fra tænketanken International Institute for Democracy and Electorial Assistance (Idea), hvis hovedformål er at styrke demokratiet.
Mennesker oplever, at de ikke har ytringsfrihed, og valgresultater bliver i høj grad draget i tvivl.
- Tendensen er ubetinget negativ, og det har den formentlig været i omkring et årti, siger Alexander Hudson, en af rapportens forfattere.
Rapporten fokuserer på de udfordringer, som landene står med i forhold til blandt andet valgprocesser og vælgernes tro på, at disse foregår efter bogen.
Et konkret eksempel er, at valgdeltagelsen på verdensplan i de seneste 15 år er faldet fra 65,2 procent til 55,5 procent.
Alexander Hudson understreger, at det kræver større research at svare på, hvorfor valgdeltagelsen er faldet så meget.
- Data indikerer, at folk går op i at stemme. Men den lavere deltagelse tyder samtidig på, at vælgerne ikke tror, at deres deltagelse vil skabe den forandring, de håber på, siger han.
Han siger, at demokratiet overordnet set har det bedre i dag end for 30-40 år siden, men at spiralen går nedad.
Mellem 2020 og i år skete det således ved næsten hvert femte valg, at en kandidat fra en tabende part afviste at acceptere valgresultatet.
I næsten lige så mange tilfælde blev valg derfor afgjort efter appeller til domstole.
Alexander Hudson peger på, at der kan være legitime årsager til at nægte at acceptere et valgresultat.
Han henviser til præsidentvalget i år i Venezuela, hvor oppositionen mente, at Edmundo González Urrutia havde vundet valget. Han måtte senere flygte til Spanien.
Ifølge Venezuelas valgmyndighed fik den siddende præsident, Nicolas Maduro, imidlertid 51 procent af stemmerne.
- Dér var valget ikke frit og fair, så der var ingen grund til, at han (Edmundo González Urrutia, red.) skulle acceptere det, siger Alexander Hudson.
Netop Venezuela ligger ifølge rapporten helt i bund blandt verdens lande, når det handler om retsstatsprincipper, altså at overholde loven i henhold til demokratiske værdier og grundlæggende rettigheder.
Der kan ifølge rapportens forfatter også være situationer, hvor det ikke er legitimt at nægte at acceptere et valgresultat.
Ved præsidentvalget i USA i 2020, hvor den dengang siddende præsident, Donald Trump, led nederlag til Joe Biden, afviste Trump at acceptere valgresultatet.
I januar 2021 stormede en gruppe Trump-tilhængere Kongressen i Washington.
- Det i Venezuela er klart anderledes end det, vi betragter som et kynisk forsøg på at underminere folks tillid til valget, sådan som vi så det i USA, siger Alexander Hudson.
Danmark var i 1995 blandt de 14 lande, der grundlagde International Institute for Democracy and Electorial Assistance, der har hovedsæde i Stockholm. Organisationen har i dag 35 medlemslande.
Danmark ligger lige som sidste år helt i top på næsten alle parametre, herunder at overholde retsstatsprincipper og i forhold til demokratisk deltagelse.
Kilde: /ritzau/
