Besøget fra den amerikanske vicepræsident J.D. Vance på Pituffik Space Base i Grønland har skabt røre i både Grønland og Danmark. Det korte ophold var angiveligt tilrettelagt med et klart formål: at sende et budskab hjem til de amerikanske vælgere og samtidigt undgå at støde på offentlige protester. Mange danskere opfatter talen som en form for diplomatisk lussing, men det er værd at huske, at Vances egentlige målgruppe var hjemme i USA.
Danmark er en svag allieret
Flere danske politikere er dog blevet irriterede over Vances fremstilling af Danmark som en svag allieret. Kritikken går på, at Danmark ifølge Vance ikke beskytter Grønland godt nok, selvom Grønland allerede ligger under amerikansk sikkerhedsparaply via en fælles forsvarsaftale fra 1950’erne.
Aftalen giver USA mulighed for at etablere eller udvide militære baser i samarbejde med Grønland og Danmark. Der er altså intet faktuelt belæg for, at Grønland skulle være usikret eller eksponeret, sådan som Vance antydede.
Ingen trusler om annektering i tale
Noget tyder på, at USA ønsker at styrke båndet direkte til Grønland, hvilket kan skabe spændinger i det dansk-grønlandske forhold. Ikke desto mindre var der ingen trusler om sanktioner eller lignende i Vances tale, hvilket adskillige iagttagere hæfter sig ved som et tegn på, at retorikken ikke var så hård, som man kunne have frygtet. Tværtimod blev det understreget, at USA vil respektere grønlændernes ret til selvbestemmelse.
"It's all about the money" - Det hander om pengene
Det hele handler i bund og grund om Grønlands strategiske betydning og de ressourcer, der gemmer sig i den grønlandske undergrund. Tidligere har den amerikanske præsident givet udtryk for et ønske om øget adgang til disse mineraler. Talen i Grønland kan derfor tolkes som endnu et skridt i den retning, snarere end en reel angrebserklæring mod Danmark.
Når man ser på sagens kerne, bliver det tydeligt, at J.D. Vances opsigtsvækkende udtalelser ikke for alvor rykker ved den eksisterende forsvarsaftale eller det stærke samarbejde mellem Danmark, Grønland og USA.
Der er snarere tale om en politisk iscenesættelse, der skal tilfredsstille et amerikansk publikum – og i den proces blev Danmark desværre tegnet som en skuffende allieret, uden at det rent faktuelt holder stik.
I Europa skal vi vænne os til den meget direkte retorik rettet mod EU delvis for at tale til det amerikanske publikum , men også fordi toppen af det amerikanske embedsværk har foragt for Europa , som de mener nasser på USA , som vi tydeligt så i Signalgate skandalen.
