Udland

tir, 16 apr 2024

Xi beder Scholz om at søge fælles grund under møde i Kina

Scholz og Xi mødtes i Beijing tirsdag.
Michael Kappeler/Ritzau Scanpix Scholz og Xi mødtes i Beijing tirsdag.

Den kinesiske præsident, Xi Jinping, har tirsdag under et møde med den tyske forbundskansler, Olof Scholz, sagt, at forholdet mellem de to lande kan blive ved med at udvikle sig, så længe begge parter respekterer hinandens forskelligheder og søger "fælles grund".

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

- Vi må betragte og udvikle bilaterale relationer på alle måder i et langsigtet og strategisk perspektiv, har Xi sagt til den tyske leder.

Fra den tyske leder lød det før mødet, at de to skulle tale om "retfærdig fred" i Ukraine.

- Mit møde med præsident Xi vil også fokusere på, hvordan vi kan bidrage mere til retfærdig fred i Ukraine, har Scholz udtalt i et opslag på X, skriver nyhedsbureauet AFP.

De to mødes i den kinesiske hovedstad, Beijing, i forbinde med, at den tyske leder er på et tre dage langt besøg i Kina. Her har han besøgt storbyerne Shanghai og Chongqing sammen med tyske erhvervsledere.

Det sker for at understrege vigtigheden af det kinesiske marked for Europas største økonomi. Kina er således Tysklands største handelspartner.

Besøget falder på et tidspunkt, hvor Kina møder stor kritik fra EU, som anklager kineserne for at skabe unfair konkurrenceforhold på markederne for blandt andet solceller, elbiler og vindmøller.

EU mener, at Kina med massiv statsstøtte gør det muligt for kinesiske virksomheder at underbyde deres europæiske konkurrenter.

EU påbegyndte derfor for et halvt år siden en undersøgelse af markedet for elbiler.

I sidste uge annoncerede konkurrencekommissær Margrethe Vestager desuden, at man nu også vil gennemgå kinesiske vindmølleproducenters ageren i Syd- og Østeuropa.

Det er Scholz' andet besøg i Kina, siden han blev forbundskansler i 2021. Senere tirsdag skal han mødes med premierminister Li Qiang, inden turen går hjemad igen.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Langt flere end ventet er på seniorpension Ordningen for seniorpension er langt mere populær end ordningen for Arne-pensio... Læs mere
Novo Nordisk ramt af største aktienedtur siden 2002 Skuffende data for vægttabsmidlet Cagrisema sendte Novo Nordisk-aktien ned med ... Læs mere
Grønlands regering skal udpege kandidat som arktisk ambassadør Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) ser frem til at kunne udnævne en ark... Læs mere
Analytiker om kursreaktion: Novo er stadig konkurrencedygtige Den voldsomme kursreaktion på Novos seneste forskningsresultater kan være en o... Læs mere
Tur over mulig bro mellem Als og Fyn vil tage syv minutter i bil Det vil koste 22 milliarder kroner at anlægge en fast forbindelse mellem Als og... Læs mere