Ukraine

ons, 13 mar 2024

Rusland hævder at have skudt 58 droner ned under ukrainsk angreb

Rådhuset i Belgorod blev tirsdag ramt i et tilsyneladende ukrainsk droneangreb. Også onsdag har der været angreb på regionen.
Handout/Ritzau Scanpix Rådhuset i Belgorod blev tirsdag ramt i et tilsyneladende ukrainsk droneangreb. Også onsdag har der været angreb på regionen.

Russisk militær har skudt 58 ukrainske droner ned over de russiske regioner Belgorod, Brjansk, Voronezj, Kursk, Rjazan og Leningrad.

Det er sket natten til onsdag og onsdag morgen, oplyser det russiske forsvarsministerium i en udtalelse ifølge Reuters.

Det er endnu ikke oplyst, om nogen er kommet til skade i forbindelse med droneangrebene og nedskydningen.

Samtidig oplyser lokale myndigheder i Belgorod, at en ukrainsk drone har angrebet den russiske efterretningstjeneste FSB's hovedkvarter.

Det skriver det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

En bygning i hovedkvarteret i Belgorod er blevet beskadiget, men ingen personer er kommet til skade.

Desuden er et olieraffinaderi blevet angrebet i Rjazan, fortæller regionens guvernør, Pavel Malkov, på beskedtjenesten.

- En brand er brudt ud som følge heraf. Ifølge de foreløbige oplysninger er der tilskadekomst, skriver Pavel Malkov ifølge Reuters.

Han uddyber ikke, hvor mange der er kommet til skade.

Også tirsdag sendte Ukraine tilsyneladende et stort antal droner ind over Ruslands territorium. Her gennemførte Ukraine et af sine hidtil største luftangreb mod russisk territorium siden Ruslands invasion i 2022.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har efterfølgende ifølge Reuters beskyldt Ukraine for at forsøge at påvirke det kommende russiske præsidentvalg med sine luftangreb. Valget afholdes i weekenden.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Lars Bojes parti runder 5000 godkendte vælgererklæringer Den tidligere formand for Nye Borgerlige har indsamlet en fjerdedel af de nødve... Læs mere
Moderaternes gruppeformand overtager Jeppe Søes poster efter exit Henrik Frandsen skal fremover sidde i Folketingets ledelse. Han overtager også ... Læs mere
Troels Lund blev i Forsvarsministeriet: Store omkostninger at skifte Trods opfordring om nyt job blev Troels Lund som forsvarsminister på grund af o... Læs mere
Konservative afviser at optage Jeppe Søe i folketingsgruppen Partier tager nu stilling til, om de vil optage Jeppe Søe i deres folketingsgru... Læs mere
Nuuk Lufthavn dumper endnu et sikkerhedstjek og forlænger flyvepause Internationale flyvninger fra og til problemramt lufthavn i Grønland er suspend... Læs mere