Ukraine

lør, 02 mar 2024

To personer er døde i natlige angreb i Odesa og Kharkiv

En lokal ses her komme gående gennem ødelæggelser i Kharkiv-regionen i februar. (Arkivfoto).
Sergey Bobok/Ritzau Scanpix En lokal ses her komme gående gennem ødelæggelser i Kharkiv-regionen i februar. (Arkivfoto).

Russiske luftangreb har natten til lørdag dræbt mindst to personer i de ukrainske regioner Odesa og Kharkiv.

Det oplyser de ukrainske myndigheder, skriver nyhedsbureauet AFP.

Myndighederne i Odesa har oplyst, at russiske droneangreb har beskadiget flere lejlighedskomplekser i havnebyen. En ung mand er i den forbindelse blevet dræbt, mens flere andre er blevet såret - herunder et barn på tre år.

- En treårig har fået hudafskrabninger på sit ben og er under lægeligt opsyn, har den regionale guvernør, Oleg Kiper, udtalt.

Seks voksne er også meldt såret, tilføjer han.

I Kharkiv-regionen, der ligger i den nordøstlige del af landet, har en drone ramt et hus.

Det startede efterfølgende en brand, der endte med at koste en mand livet, har politiet oplyst.

- Den 76-årige ejer af huset blev trukket ud af murbrokkerne, har politiet oplyst.

- Huset var fuldstændig ødelagt.

En ældre kvinde blev evakueret fra nabohuset.

Bystyret i Kharkiv oplyser, at et andet droneangreb har ødelagt flere køretøjer og beboelsesejendomme.

De dødelige angreb kom, mens luftsirener var i gang i flere regioner i det østlige Ukraine.

Ifølge opgørelser fra FN har krigen kostet mindst 10.000 civile livet i Ukraine. Det vurderes desuden, at næsten 20.000 civile er blevet såret.

På et pressemøde i februar fortalte Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, at krigen mod Rusland har kostet 31.000 ukrainske soldater livet.

Det var første gang, præsidenten satte tal på antallet af døde soldater.

Foreløbig er tabstallet ikke bekræftet af uafhængige kilder.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Folketinget fraråder brug af kinesisk chatbot på Folketingets enheder Ligesom med TikTok fraråder Folketinget, at politikere og ansatte bruger ny kin... Læs mere
Langt færre breve får PostNord Danmarks omsætning til at falde PostNord Danmarks brevmængder faldt med 44 procent i fjerde kvartal sammenligne... Læs mere
Jysk har fået 5000 ansøgninger inden butiksåbninger i Marokko Detailkæden Jysk vil åbne to butikker i den marokkanske kystby Casablanca til ... Læs mere
Med ny støtte vil Danmark bakke op om UNRWAs arbejde og reformer Danmark fremrykker bidraget til palæstinensisk organisation og giver flere peng... Læs mere
Nordnet-kunde lagde ordre på en andens konto under sikkerhedsbrist Nordnet har ikke rapporteret nogen tilfælde af kunder, der har lidt økonomisk ... Læs mere