Ukraine

ons, 10 apr 2024

USA sender våben og ammunition fra Iran til Ukraine

Der er specifikt tale om 5000 stormgevær af blandt andet typen AK-47, der produceres i Rusland. (Arkivfoto).
Kuba Stezycki/Reuters Der er specifikt tale om 5000 stormgevær af blandt andet typen AK-47, der produceres i Rusland. (Arkivfoto).

USA har sendt tusindvis af infanterivåben og over en halv million stykker ammunition beslaglagt fra Iran til Ukraine.

Det oplyste det amerikanske militær tirsdag lokal tid.

Genstandene blev beslaglagt for over et år siden, da Iran var i færd med at fragte udstyret til Houthibevægelsen i Yemen.

USA sendte våbnene og ammunitionen i sidste uge.

Udstyret er den seneste form for militære hjælp, som præsident Joe Bidens regering har sendt til Ukraine.

Demokraterne har foreslået at sende Ukraine en hjælpepakke på 60 milliarder dollar - cirka 412 milliarder kroner. Hjælpepakken er allerede blevet vedtaget i Senatet.

Men i Repræsentanternes Hus, hvor republikanerne har et snævert flertal, har formand Mike Johnson afvist at sende pakken til afstemning.

Derfor har Biden forsøgt at finde alternative metoder til at yde assistance til Ukraine.

Søndag lød det direkte fra Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, at Ukraine taber krigen mod Rusland, hvis Kongressen ikke vedtager hjælpepakken.

Ifølge USA's centralkommando (Centcom) er der nok våben til at udstyre en hel brigade, som typisk udgøres af 3500-4000 soldater.

Der er specifikt tale om 5000 stormgeværer af blandt andet typen AK-47, der produceres i Rusland.

Desuden er der tale om maskingeværer, snigskytterifler og raketvåben.

Udstyret blev ifølge Centcom beslaglagt fra fire "statsløse" fartøjer mellem 22. maj 2021 og 15. februar 2023.

USA's forsvarsminister, Lloyd Austin, advarede i marts om, at Ukraines eksistens kan blive truet uden yderligere opbakning.

Ukraines forsvarschef, Oleksandr Syrskyj, har for nylig udtalt, at manglen på ammunition er blevet forværret, så forskellen nu er seks til én til fordel for Rusland.

Kilde: /ritzau/Reuters

Andre læser også

Langt flere end ventet er på seniorpension Ordningen for seniorpension er langt mere populær end ordningen for Arne-pensio... Læs mere
Novo Nordisk ramt af største aktienedtur siden 2002 Skuffende data for vægttabsmidlet Cagrisema sendte Novo Nordisk-aktien ned med ... Læs mere
Grønlands regering skal udpege kandidat som arktisk ambassadør Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) ser frem til at kunne udnævne en ark... Læs mere
Analytiker om kursreaktion: Novo er stadig konkurrencedygtige Den voldsomme kursreaktion på Novos seneste forskningsresultater kan være en o... Læs mere
Tur over mulig bro mellem Als og Fyn vil tage syv minutter i bil Det vil koste 22 milliarder kroner at anlægge en fast forbindelse mellem Als og... Læs mere