Valg i USA

ons, 08 jan 2025

Trump Jr. lander i Grønland i eftermiddag

Det officielle formål med Donald Trump Jr.'s besøg i Grønland tirsdag er at lave optagelser til sin podcast, "Triggered with Don Jr.". (Arkivfoto).
Kamil Krzaczynski/Ritzau Scanpix Det officielle formål med Donald Trump Jr.'s besøg i Grønland tirsdag er at lave optagelser til sin podcast, "Triggered with Don Jr.". (Arkivfoto).

Det bliver omkring klokken 14 dansk tid tirsdag, at Donald Trump Jr. lander i Grønland.

Det fortæller nyhedsbureauet Reuters, der har talt med den grønlandske departementschef for udenrigsanliggender, Mininnguaq Kleist.

Han understreger, at der er tale om et privat besøg, og at der ikke er aftalt møder med den grønlandske regering.

Det forventes ifølge departementschefen, at besøget varer fire-fem timer.

Donald Trump Jr. er søn af USA's kommende præsident, Donald Trump, der har luftet tanken om at gøre Grønland til en del af USA.

Men sønnen har selv i sin podcast, "Triggered with Don Jr.", gjort klart, at han ikke rejser til Grønland for at føre politiske forhandlinger.

Ifølge nyhedsbureauet AP er formålet med rejsen netop at optage indhold til samme podcast.

Formand for den grønlandske regering, Muté B. Egede, skulle onsdag have mødtes med kong Frederik på Amalienborg, men besøget blev aflyst med kort varsel mandag.

Formanden hævder dog over for Ritzau, at der ikke er sammenhæng mellem Donald Trump Jr.'s besøg i Grønland og aflysningen af mødet med kongen i Danmark.

- Det er ren og skær kalendergymnastik. Længere er den ikke, skriver han i et skriftligt svar til Ritzau.

Donald Trumps privatfly, som populært kaldes "Trump Force One", har ifølge TV 2 anmodet om landingstilladelse i lufthavnen i Nuuk.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Minister vil se på om værft kan servicere skyggeflåde og søværnet Skibe fra søværnet serviceres på dansk værft side om side med skibe, som und... Læs mere
Fitnesskæde får bøde på 600.000 kroner for vildledning af forbrugere Arca gjorde ikke tydeligt opmærksom på, at man blev tilmeldt et løbende abonn... Læs mere
Danske kampfly og skibe bidrager til overvågning i Østersøen Danmark bidrager til Nato-indsats med blandt andet fly og skibe, oplyser Forsvar... Læs mere
Myndigheder får lettere ved at håndtere forbud mod ulovlige bander Politi og øvrige myndigheder skal med ny lov få bedre muligheder for at sætte... Læs mere
Medier: Ansatte har i flere år oplevet seksuel chikane i advokatfirma Djøf mener, at der er tale om et alvorligt ledelsessvigt i Plesner. Ledende par... Læs mere