Vejret

man, 11 mar 2024

Foråret lader vente på sig - DMI lover skyer og blæst

Det bliver overskyet ugen ud, men til gengæld bliver temperaturerne udholdelige. (Arkivfoto).
Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix Det bliver overskyet ugen ud, men til gengæld bliver temperaturerne udholdelige. (Arkivfoto).

Temperaturerne i de danske vejr er på vej mod mere forårslignende tilstande, men alligevel bliver denne uges vejr formentlig mest præget af det grå og overskyede vejr.

Det siger Hans Peter Wandler, som mandag morgen er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

- Generelt bliver det nok en overvejende skyet omgang de næste dages tid frem mod weekenden, siger han.

Mandag sætter ugen i gang med det køligere vejr.

Det meste af dagen bliver med skyer, og der kan endda komme en smule regn på de syddanske egne. Temperaturerne bliver mellem tre og syv grader.

- I dag bliver det lidt en skyet omgang med en stadig kold østenvind, som med kuldeindekset kan få det til at føles som mellem minus tre grader og frysepunktet, siger Hans Peter Wandler.

Vinden forventes dog at lægge sig op ad dagen, hvor den bliver erstattet af dis nogle steder.

Selv om dagene ikke umiddelbart ser ud til at medbringe solskin, bliver temperaturerne alligevel mere udholdelige, som ugen skrider frem.

Tirsdag bliver det op mod ni grader, inden der resten af ugen regnes med tocifrede vejrangivelser flere steder i landet.

Onsdag bliver det op mod 10 grader, torsdag op mod 12 grader og fredag op mod 13 grader.

- Der er perioder med regn og skyer, men ikke så meget kig til solen.

- Temperaturen vil stige en lille smule, så vi i løbet af ugen kommer op på de tocifrede temperaturer, og ser vi frem mod torsdag og fredag, kan vi nok godt snige os op på 12-13 grader.

- Det vejrfænomen, som ligger over Danmark, er det klassiske vejrfænomen med vind fra vest og sydvest, hvor vi får den ene front efter den anden ind fra Atlanterhavet, siger Hans Peter Wandler.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Endnu en minister fra Moderaterne vil i Folketinget Christina Egelund vil på stemmesedlen til næste folketingsvalg, der skal afhol... Læs mere
Løkke: Udvikling i Syrien vil få betydning for hele Mellemøsten Syriens præsident, Bashar al-Assad, har ifølge meldinger forladt Damaskus efte... Læs mere
Mette Frederiksen underskriver aftale med omstridt præsident Statsbesøg fra Egyptens præsident er blevet kritiseret, men Danmark har indgå... Læs mere
Danske unge får 15 millioner til Europa-rejser Regeringen har lørdag lanceret EuropaPuljen. Puljen skal bidrage til forståels... Læs mere
Ministre vil have Google til at stoppe eksperiment i Danmark Google har igangsat et tiltag, hvor danskere ikke kan søge nyhedsartikler frem ... Læs mere