Vejret

man, 08 apr 2024

Ugens forårsvejr bliver mildt men omskifteligt

Ugen byder på lidt solskin og forår i luften. Dog passerer en del regn også landet. (Arkivfoto).
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix Ugen byder på lidt solskin og forår i luften. Dog passerer en del regn også landet. (Arkivfoto).

Det milde og til tider våde aprilvejr ser ud til at fortsætte ugen ud.

Sådan lyder det fra Klaus Larsen, vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

- Mandag starter skyet og med lidt regn over den sydøstlige del af Danmark. I løbet af formiddagen klarer det op og bliver tørt med nogen sol, siger han.

Temperaturmæssigt byder dagen på 12 til 17 graders varme og en svag til jævn vind fra sydvest.

- I løbet af dagen aftager vinden, og der er en behagelig eftermiddag i vente, lyder det.

Ud på aftenen og natten kommer ugens første regnområder, som er spredt rundt i landet. Temperaturerne tager et dyk og kommer til at ligge under 10 grader og ned til 6 til 7 grader.

Vinden vil fortsat være svag til jævn, hovedsageligt fra østlige retninger.

I løbet af tirsdag formiddag breder regnområderne sig op over landet.

- Det bliver en skyet og regnfuld dag, der dog bliver lun med 15 til 20 graders varme. Det bliver varmest på Sjælland og Lolland-Falster, og så kan det blive køligere i den vestlige del af landet, siger Klaus Larsen.

Vinden tiltager i løbet af dagen og kan stedvis blive op til frisk.

- Onsdag bliver sådan lidt en mellemdag med lidt eller nogen sol. Det kan ikke udelukkes, at der kommer en enkelt eller to byger forbi, siger han.

Temperaturerne kommer til at ligge omkring 10 grader med op til frisk vind.

- Lidt kølig, men dog pæn dag med solskin, siger Klaus Larsen.

Torsdag banker regnvejret igen på.

Hen over formiddagen passerer regnen landet og vinden bliver op til hård fra vestlige retninger. Temperaturen fortsætter omkring 10 til 15 grader.

Ugens sidste hverdag bliver måske den pæneste, lyder det fra Klaus Larsen.

- Der kan stedvis være lidt skyet, men også mulighed for, at der kommer noget sol igennem. Fortsat køligt forårsvejr med 10 til 15 grader.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Støjberg vil fordoble repatrieringsydelsen til syrere Inger Støjberg (DD) har en plan, der skal få 31.000 syriske flygtninge til at ... Læs mere
Rekordmange dage med strømpris under nul kroner i 2024 Der har været 371 timer med negative elpriser i Vestdanmark i 2024, hvilket er ... Læs mere
Auditørkorps undersøger ansatte i Forsvaret for brud på tavshedspligt Ifølge Berlingske bliver blandt andet Hærens chef, Peter Boysen, undersøgt fo... Læs mere
Novo-aktien gør comeback efter nedtur: Oppe med ti procent Novo Nordisk stiger med ti procent på fondsbørsen og genvinder dermed noget af... Læs mere
Landsstyreformand afviser Trumps interesse: Grønland er vores Grønlands landsstyreformand er åben for samarbejde med "vores naboer", lyder d... Læs mere