Udmattelse fylder i skolebørns trivsel – nyt studie peger på overset faktor

Mangel på energi og oplevelsen af at være udmattet gik igen, da forskere fra Aalborg Universitet undersøgte skolebørns egne erfaringer med krop og trivsel.

Det viser et nyt kvalitativt studie, hvor postdoc Camilla Brændstrup Laursen har fulgt og talt med elever fra 2., 4. og 7. klasse på en folkeskole i en større dansk by gennem samlet 60 dage.

Ifølge forskeren vendte eleverne tilbage til trætheden, uanset hvilket emne samtalerne handlede om.

”Uanset hvilket emne jeg talte med børnene om, vendte de tilbage til oplevelsen af at mangle energi og være udmattede. Det blev så gennemgående, at vi ikke kunne ignorere det,” siger Camilla Brændstrup Laursen, der er førsteforfatter på den videnskabelige artikel, som er udgivet i tidsskriftet Social Science & Medicine.

Hun peger samtidig på, at børnene ikke alene forklarede trætheden med for lidt søvn.

”Børnene beskrev ikke kun træthed som et resultat af for lidt søvn. De fortalte om lange dage, krav og en oplevelse af konstant at skulle præstere. Det er noget andet end bare at være lidt småsøvnig, og det er derfor, vi skal tage det alvorligt.”

Ældre og yngre elever reagerede forskelligt

Studiet peger ifølge forskerne på, at den kropslige side af børns trivsel kan risikere at blive overset, når debatten primært handler om mental sundhed.

Observationerne viste samtidig forskellige reaktioner blandt eleverne afhængigt af alder. Hos de ældre elever kom udmattelsen ofte til udtryk som passivitet, mens de yngre elever oftere reagerede med uro og mere fysisk aktivitet.

”De ældre elever lukkede ofte ned, mens de yngre gearede op. Det var forskellige måder at reagere på, men i begge tilfælde kunne jeg se, hvordan niveauer af energi og udmattelse varierede i løbet af skoledagen,” siger Camilla Brændstrup Laursen.

I nogle af de observerede klasser oplevede forskeren desuden, at trætheden påvirkede både deltagelsen i undervisningen og elevernes sociale relationer.

En pause er ikke nødvendigvis fysisk aktivitet

Undersøgelsen rejser også spørgsmål om, hvad der faktisk opleves som en pause i skoledagen.

Både lærere og elever gav ifølge studiet udtryk for en forestilling om, at bevægelse kan hjælpe, når elever er trætte eller urolige. Men for børnene betød behovet for ”bevægelse” ikke nødvendigvis, at de ønskede fysisk aktivitet.

Det kunne i stedet handle om at få en pause fra undervisningen og den lærerstyrede del af skoledagen.

”En pause er ikke nødvendigvis lig med bevægelse. For ét barn kan det være fodbold, for et andet kan det være at sidde alene i en sofa. Når voksne bestemmer, at ’nu skal vi have bevægelse’, kan det stadig føles som en del af skolens krav, og så er det ikke en pause i børnenes øjne.”

Studiet måler ikke, hvor udbredt problemet er

Forskerne understreger, at resultaterne ikke kan bruges til at fastslå, hvor udbredt udmattelse er blandt danske skolebørn generelt.

Undersøgelsen bygger på observationer og kvalitative interviews og er ikke designet til at måle omfanget på landsplan. Træthed er heller ikke i sig selv et tegn på mistrivsel, understreger Camilla Brændstrup Laursen.

”Jeg tror ikke, at alle trætte skolebørn er i mistrivsel. Men vores studie viser, at udmattelse er et fysisk, mentalt og socialt fænomen, som kan pege på forhold i skoledagen, der udfordrer trivsel.”

Hun peger samtidig på, at denne type erfaring ikke nødvendigvis bliver fanget i de spørgeskemaer, som ofte bruges til at undersøge trivsel.

Studiet er en del af projektet Krop og trivsel. Skolebørns hverdagsoplevelser, som er finansieret af Center for Sundt Liv & Trivsel. Det fremgår af pressemeddelelsen fra Aalborg Universitet.

Den videnskabelige artikel er udarbejdet af Camilla Brændstrup Laursen i samarbejde med Cecilie Winther Bang, Charlotte Nørkjær Eggertsen, Søren Hagstrøm, Helle Lønstrup Haslund-Thomsen og projektleder Sine Agergaard.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.