Virksomhedsdrift

ons, 15 feb 2023

Kurt Skare er direktør i nyt selskab efter stribe af konkurser

Århus Slagtehus, Skare Beef

Efter en stribe konkurser i Skare-koncernen er der nu blevet oprettet et helt nyt selskab med navnet Skare Selected Beef ApS.

Det skriver JydskeVestkysten. Selskabet er registreret med Kurt Skare som direktør, mens han kone er ejer af det nye selskab, der er registreret på ægteparrets private adresse i Vejen. Selskabets formål er ifølge CVR-registeret at opkøbe, opskære, bearbejde og sælge fersk og frosset kød i ind- og udland, skriver jv.dk. Det er to uger siden, Kurt Skare selv begærede otte selskaber i holdingselskabet Skare Holding A/S konkurs. - Vi har valgt at begære virksomhederne konkurs, fordi det er den bedste måde at styre sagerne på lige nu. Jeg har ikke givet op, sagde han i den forbindelse til TV2. Konkurserne skyldtes ifølge direktøren en "dårlig livkviditetssituation". Kurt Skare gav samtidig udtryk for, at han håbede på at rejse ny kapital i samarbejde med "udenlandske kolleger". Siden nyheden om de otte konkurser er det kommet frem, at skifteretten i Esbjerg har taget Kurt Skare under personlig rekonstruktion. En rekonstruktion sættes i værk for at redde et insolvent selskab eller i dette tilfælde en privatperson, hvis der er udsigt til, at selskabet eller personen kan blive solvent igen. Kødkoncernen kom i mediernes søgelys, da Fødevarestyrelsen under et kontrolbesøg i december 2022 fandt 250 ton gammelt kød, heraf noget helt tilbage fra 2010. Fødevarestyrelsen politianmeldte efterfølgende virksomheden for blandt andet manglende sporbarhed på kødet. /ritzau/

Andre læser også

Populært fradrag og forbudte flag er blandt lovændringer fra nytår Flyafgift skal være med til at finansiere forhøjet ældrecheck, og der bliver ... Læs mere
Troels Lund kalder Rusland-advarsel for propagandakampagne Rusland har omtalt Danmarks Ukraine-støtte. Ingen "direkte militær trussel" fr... Læs mere
Lufthavnsansatte kræver mere handling mod luftforurening De ansatte i Københavns Lufthavn ser blandt andet gerne, at fly i lufthavnen sk... Læs mere
K vil stramme krav til taxachauffører ved at se på straffeattest Er en taxachauffør dømt for seksualforbrydelser, skal han udelukkes fra at kø... Læs mere
Politiker i grønlandsk regering inviterer Trump på besøg Det grønlandske parti Siumuts formand ser gerne et tættere samarbejde med USA'... Læs mere