Ã…rsregnskab

ons, 08 mar 2023

Københavns Lufthavne fordobler omsætningen i 2022

SAS-piloter strejker efter forhandlingerne bryder sammen (Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Københavns Lufthavne fordobler omsætningen og får første overskud i løbet af et år siden før corona.

Resultatet i 2022 ender på 207 millioner kroner, viser regnskabet. Væksten skyldes især, at flypassagererne i høj grad er vendt tilbage til lufthavnen. I 2022 steg antallet af passagerer med 141 procent sammenlignet med året før. Der mangler stadig lidt, før passagertallet er tilbage på samme niveau som før corona. I slutningen af 2022 var omkring otte ud af ti passagerer vendt tilbage, skriver Københavns Lufthavne i regnskabet. Det afspejler sig i omsætningen, som endte på 3,5 milliarder kroner. Det er omkring 19 procent under 2019, som var det sidste hele år inden covid-19. I år forventer Københavns Lufthavne, at omsætningen vil vokse yderligere ti procent. Det hænger især sammen med, at den forventer, at passagertallet også vil vokse og i løbet af året overstige 25 millioner. Dette er dog forbundet med væsentlig usikkerhed i forhold til både høj inflation, store udsving i energipriser og geopolitiske forhold, skriver Københavns Lufthavne. Hvis passagertallet når 25 millioner, forventer selskabet et resultat før skat på mellem 150 og 200 millioner kroner. I løbet af sidste år var der 22,1 millioner flypassagerer gennem Københavns Lufthavn. I 2019 var der over 30 millioner passagerer gennem lufthavnen. I Københavns Lufthavn i Kastrup er det fortsat SAS, der er det største flyselskab målt på antallet af passagerer. Selskabet står for 28 procent af det samlede antal, hvilket er det samme som i 2021. Lavprisselskabet Norwegian øgede sin andel af passagerne fra 12 til 16 procent, og er fortsat det næststørste flyselskab i lufthavnen. Københavns Lufthavne ejer både lufthavnen i Kastrup og Roskilde Lufthavn. /ritzau/

Andre læser også

SAS øger indtjening i juni - men analytiker spÃ¥r sværere marked SAS tjente flere penge i juni end i maj. Men prisfølsomme forbrugere skaber svÃ... Læs mere
USA kommer med gode økonomiske tal efter skidt dag for tech-aktier Bnp-vækst på 2,8 procent i andet kvartal i USA er godt for både Danmark og de... Læs mere
Skønhedsprodukter driver vækst hos forbrugergigant Unilever ender efter første halvår med et overskud på fire milliarder euro, v... Læs mere
På visse øer stiger beskæftigelsen op mod 15 procent om sommeren På Læsø, Samsø og Bornholm stiger beskæftigelsen om sommeren. Oplevelseserh... Læs mere
Højere omkostninger tager bid af snarlig SAS-ejers driftsoverskud AirFrance-KLM ender efter andet kvartal med et driftsoverskud, der er 220 millio... Læs mere