Ã…rsregnskab

ons, 01 mar 2023

Stigende renter giver Sydbank rekordresultat

Indtægtsfald får ikke Sydbank til at tvivle på strategi (Henning Bagger/Ritzau Scanpix)

Sydbank har ligesom mange andre banker været særdeles begunstiget af, at renteniveauet nåede nye højder i løbet af 2022.

Det betyder nemlig, at Sydbank har landet det største overskud i bankens historie. Det viser årsregnskabet onsdag morgen. Overskuddet for sidste år lyder således på 1,9 milliarder kroner. Det er 500 millioner mere end året før. - Det er meget glædeligt, at vi kan præstere det bedste resultat i bankens historie, siger bankens administrerende direktør, Karen Frøsig, i regnskabet. - Resultatfremgangen skyldes, at vi er lykkedes med at øge renteindtægterne betydeligt, samtidig med at vi har reduceret omkostningerne, lyder det videre. Nettorenteindtægterne steg sidste år med 39 procent til knap 2,5 milliarder kroner. Stigningen skyldtes foruden et stigende renteniveau også voksende udlån til bankens erhvervskunder. Udlån til disse udgjorde således 61,2 milliarder kroner. Det er en stigning på 8,4 milliarder sammenlignet med 2021. Udlån til privatkunder udgjorde 12,6 milliarder sidste år. - Effekten af, at Nationalbanken har hævet styringsrenten fire gange i løbet af andet halvår 2022, kan tydeligt ses på bankens nettorenteindtægter, der nu er på et markant højere niveau, siger Karen Frøsig videre. - Udviklingen i nettorenteindtægterne er væsentligt påvirket af stigningen i udlån samt en højere forrentning af bankens markante indlånsoverskud. Sydbank forventer, at de positive takter fortsætter resten af året. Banken regner således med at lande et overskud i intervallet 1,9-2,2 milliarder kroner. Forventningerne er dog forbundet med usikkerhed, skriver banken i regnskabet. - Det afhænger af udviklingen på de finansielle markeder samt de makroøkonomiske forhold, der blandt andet kan påvirke niveauet for nedskrivninger, lyder det. /ritzau/

Andre læser også

SAS øger indtjening i juni - men analytiker spÃ¥r sværere marked SAS tjente flere penge i juni end i maj. Men prisfølsomme forbrugere skaber svÃ... Læs mere
USA kommer med gode økonomiske tal efter skidt dag for tech-aktier Bnp-vækst på 2,8 procent i andet kvartal i USA er godt for både Danmark og de... Læs mere
Skønhedsprodukter driver vækst hos forbrugergigant Unilever ender efter første halvår med et overskud på fire milliarder euro, v... Læs mere
På visse øer stiger beskæftigelsen op mod 15 procent om sommeren På Læsø, Samsø og Bornholm stiger beskæftigelsen om sommeren. Oplevelseserh... Læs mere
Højere omkostninger tager bid af snarlig SAS-ejers driftsoverskud AirFrance-KLM ender efter andet kvartal med et driftsoverskud, der er 220 millio... Læs mere