Andre nyheder

fre, 15 mar 2024

Alle danske McDonalds-restauranter er åbne efter tekniksvigt

Det svenske Aftonbladet beskriver, at flere af kædens restauranter i Sverige også er ramt. I Australien er alle McDonalds-restauranterne lukket ifølge det svenske medie. (Arkivfoto).
Eric Gaillard/Reuters Det svenske Aftonbladet beskriver, at flere af kædens restauranter i Sverige også er ramt. I Australien er alle McDonalds-restauranterne lukket ifølge det svenske medie. (Arkivfoto).

McDonalds er ramt af problemer, der forårsager lukninger rundt i verden.

Også i Danmark har flere restauranter været ramt af problemer, og nogle har haft problemer med at åbne.

Fredag formiddag lyder det fra Fannie Pramming, der er kommunikationschef i McDonalds Danmark, at alle restauranter i Danmark er åbne.

- Vi er opmærksomme på et teknologisvigt, der har påvirket vores restauranter. Problemet er nu løst, og vores restauranter er åbne. Vi takker vores gæster for deres tålmodighed og beklager for ulejligheden. Problemet er ikke relateret til en cybersikkerhedshændelse, siger hun i et skriftligt svar.

TV 2 skrev tidligere fredag, at McDonalds på Jyllingevej i Rødovre var lukket. På et skilt uden for butikken stod der, at det skyldes en "landsdækkende systemfejl".

Det svenske Aftonbladet beskriver, at flere af kædens restauranter i Sverige også er ramt. I Australien er alle McDonalds-restauranterne lukket ifølge det svenske medie.

- Vi oplever tekniske problemer, der påvirker vores restauranter i hele landet, og vi arbejder på at løse dette problem så hurtigt som muligt, skrev McDonalds i Australien fredag formiddag ifølge den australske tv-kanal Nine News.

På sociale medier deler kunder verden over billeder af døre til lukkede McDonalds-restauranter.

Her vises flere sedler og skilte, der beskriver, at de pågældende restauranter må lukke på grund af problemer.

De tekniske problemerne har ramt restauranter i hele verden, blandt andet Japan, Vietnam, Thailand, Tyskland og New Zealand.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Lav interesse for omlægning giver laveste antal lånetilbud i 28 år I 2024 landede antal lånetilbud ti procent lavere end i 2023. Det skyldes lav i... Læs mere
Ministerium hjælper misbrugt SF'er i sag om falske opslag På sociale medier deles der falske opslag, der hævder, at SF-politiker beder R... Læs mere
Minister vil undgå slettet gæld til kriminelle som får tilbagefald Kriminelle skal i fem år afstå fra yderligere kriminalitet for at få eftergiv... Læs mere
Beredskabsaftale for millioner præsenteres onsdag Minister havde lovet en aftale om det statslige beredskab inden jul, men kan prÃ... Læs mere
Forbløffet statsminister vil stoppe dansk hjælp til skyggeflåde Dansk skibsværft servicerer russiske naturgasskibe, hvilket statsminister finde... Læs mere