Andre nyheder

lør, 06 jul 2024

Ansøgninger til Københavns Professionshøjskole falder markant

Pædagoguddannelsen i København får færre og færre ansøgninger. (Arkivfoto).
Philip Davali/Ritzau Scanpix Pædagoguddannelsen i København får færre og færre ansøgninger. (Arkivfoto).

Fredag er ansøgningsfristen for kvote 1-ansøgninger til videregående uddannelser udløbet.

Hos Københavns Professionshøjskole er antallet af ansøgninger faldet "markant".

Det skriver uddannelsesinstitutionen i en pressemeddelelse på dagen.

De samlede ansøgninger er faldet med 2,7 procent fra sidste år til 16.836 ansøgninger.

- Det er en meget kritisk situation, som i sidste ende får alvorlige konsekvenser for hele hovedstadsregionen. Der kommer til at mangle pædagoger i daginstitutionerne, lærere i folkeskolen, sygeplejersker på hospitalet og socialrådgivere på jobcentrene, siger rektor Anne Vang Rasmussen i en pressemeddelelse.

Værst står det til for pædagoguddannelsen. I år har 1051 ansøgere valgt pædagoguddannelsen som førsteprioritet. Det er 44 færre end sidste år.

Det er et skridt i en nedadgående tendens, for i 2018 havde 1604 ansøgere valgt pædagoguddannelsen som førsteprioritet - et fald på 34 procent i løbet af de seks år.

Enkelte andre uddannelser mærker en mindre stigning, hvilket særligt sker hos de teknologiske uddannelser.

Her har radiografuddannelsen, laborantuddannelsen og bioanalytikeruddannelsen modtaget flere ansøgninger i år end tidligere.

Udviklingen for professionsuddannelserne er dog overordnet set bekymrende, lyder det fra rektor Anne Vang Rasmussen.

Hun ser derfor frem til, at regeringen efter sommerferien ventes at præsentere et udspil til en reform af området.

Reformen skal være bred og ambitiøs, så dens effekt kan mærkes i praksis, lyder det, ligesom institutionen selv forsøger at skaffe flere ansøgere.

- Der er ingen tvivl om, at der skal skrues på flere knapper samtidigt i uddannelseslandskabet, og vi ser derfor frem til regeringens reform for at få flere velfærdsuddannede til gavn for os alle, siger Anne Vang Rasmussen i meddelelsen.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Nedslidte russiske tankskibe skal kontrolleres ved Skagen Nedslidte tankskibe kan fremover blive tilbageholdt af danske myndigheder gennem... Læs mere
Kørselstjenesten Uber mere end fordoblede sin indtjening i 2024 Investorerne i Uber er utilfredse, selv om selskabet ifølge topchefen har haft ... Læs mere
Folketinget mindes ofre i Sverige med et minuts stilhed Ud over at aflyse de officielle flagdage bliver ofrene for skoleskyderiet i Öre... Læs mere
Nykredit forudser faldende overskud efter fjerde rekordår i træk For fjerde år i træk ender Nykredit-koncernen med et overskud efter skat, der ... Læs mere
Statsministeren er uenig i Løkkes forslag om krigsfinansiering Mette Frederiksen vil ikke lade oprustningen ske på kompromis af social balance... Læs mere