Andre nyheder

fre, 15 sep 2023

Antallet af ladepunkter til elbiler er fordoblet på et år

Det viser tal fra De Danske Bilimportører.

Ved udgangen af august var der i alt 14.335 offentlige ladepunkter. Det svarer til en årlig stigning på 105 procent.

- Flere ladepunkter er godt nyt - både for elbilisterne og for den grønne omstilling af bilparken, siger Mads Rørvig, der er direktør for De Danske Bilimportører.

Udviklingen bør dog ikke stoppe her, mener han.

- Der er fortsat behov for mere ladeinfrastruktur i hele landet, særligt for de borgere der ikke har mulighed for opsætning af en privat ladestander.

- Her har kommunerne en stor rolle i udrulningen af mere ladeinfrastruktur, lyder det fra direktøren.

Fremgangen betyder, at cirka 11 elbiler nu skal deles om hvert offentligt ladepunkt på landsplan.

Dermed vokser ladeinfrastrukturen hurtigere end markedet for elbiler.

I august sidste år var der nemlig knap 14 elbiler om hvert offentligt tilgængeligt ladepunkt.

Også antallet af lynladepunkter er mere end fordoblet det seneste år. Det betyder, at Danmark rundede 1300 af denne slags i august.

Udviklingen af infrastrukturen for elbilister er positiv, mener Mads Rørvig. Men det betyder også, at der er brug for regulering af markedet, lyder opfordringen.

Ifølge ham skaber det stigende antal elbiler særligt et behov for gennemskuelige markedsvilkår omkring betalingen for opladning.

Derfor vil han have, at udbygningen af ladeinfrastrukturen bliver fulgt op af tiltag, der skal sikre fri og fair konkurrence på lademarkedet.

- Det gavner forbrugeren og skiftet til elbil, hvis der kommer mere gennemsigtighed på lademarkedet, siger Mads Rørvig.

/ritzau/

Andre læser også

Lav interesse for omlægning giver laveste antal lånetilbud i 28 år I 2024 landede antal lånetilbud ti procent lavere end i 2023. Det skyldes lav i... Læs mere
Ministerium hjælper misbrugt SF'er i sag om falske opslag På sociale medier deles der falske opslag, der hævder, at SF-politiker beder R... Læs mere
Minister vil undgå slettet gæld til kriminelle som får tilbagefald Kriminelle skal i fem år afstå fra yderligere kriminalitet for at få eftergiv... Læs mere
Beredskabsaftale for millioner præsenteres onsdag Minister havde lovet en aftale om det statslige beredskab inden jul, men kan prÃ... Læs mere
Forbløffet statsminister vil stoppe dansk hjælp til skyggeflåde Dansk skibsværft servicerer russiske naturgasskibe, hvilket statsminister finde... Læs mere