Astronomer har for første gang opdaget en "boble af galakser", en nærmest ubegribeligt stor kosmisk struktur, som menes at være en fossilform af rester fra lige efter universets fødsel, The Big Bang.
Og den ligger lige i Jordens galaktiske baghave.
Daniel Pomarede, en astrofysiker ved Frankrigs Atomkraftskommission, forklarer, at boblen kan ses som en slags "sfærisk skal med et hjerte indeni".
Inde i det hjerte ligger Bootes Superhobe af galakser, som er omgivet af et kæmpe tomrum, der af og til kaldes "Det Store Ingenting".
Galakseboblen ligger 820 millioner lysår fra Jordens galakse, Mælkevejen, og det kan lyde af meget, når man tænker over, at det er så langt, som lyset med en hastighed på næsten 300.000 kilometer i sekundet kan nå at rejse på 820 millioner år.
Men det ligger faktisk stadig i det, som astronomer typisk kalder "det nærliggende univers".
Der er da også tale om en gigantisk struktur. Boblen anslås at være omkring en milliard lysår bred - cirka 10.000 gange så meget som Mælkevejen.
Skallen indeholder også andre superhober af galakser, som astronomer allerede havde fået øje på. Det er blandt andet Sloans Mur, en gigantisk murlignende kosmisk struktur af galakser.
Ifølge Daniel Pomarede er opdagelsen af boblen en del af en længere videnskabelig proces, og den har blandt andet bekræftet en teori først fremsat af den amerikanske astrofysiker Jim Peebles.
Peebles teoretiserede, at der i det tidlige univers - dengang bestående af en varm suppe af plasma - blev skabt lydbølger af tyngdekraften og strålingen i universet, der blev kaldt baryonske akustiske svingninger (BAO).
Som lydbølgerne rejste gennem den varme plasma, skabte de bobler i den. Processen stoppede i takt med at universet blev køligere og køligere, og de eksisterende bobler blev frosset ned.
Astronomer har allerede før opdaget tegn på BAO'er i 2005, da de så på data fra nærliggende galakser. Men den nyligt opdagede boble er den tidligst kendte enkeltstående BAO, mener forskere.
/ritzau/AFP
