Andre nyheder

man, 22 apr 2024

Beredskabet er hjemkaldt fra Børsen - brandvagt fastholdes

Hovedstadens Beredskab har siden tirsdag den 16. april arbejdet omkring bygningen Børsen, der tidligt om morgenen brød i brand i København. (Arkivfoto).
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix Hovedstadens Beredskab har siden tirsdag den 16. april arbejdet omkring bygningen Børsen, der tidligt om morgenen brød i brand i København. (Arkivfoto).

Hovedstadens Beredskab har trukket alle styrker hjem fra brandstedet ved Børsen.

Det oplyser vagtchef Kristian Levy til Ritzau.

- Vi kan ikke garantere, at der ikke er mere ild. Men vi kan ikke komme dybere ned nu. Der går lidt tid endnu, før vi kan sige med sikkerhed, at branden er helt slukket, siger han.

Årsagen til, at Hovedstadens Beredskab forlader stedet, er, at man vil give plads til det personale, som står for bevaringsarbejdet, oplyser Kristian Levy.

- Vores arbejde konflikter en lille smule med at bevare facaden. Dér må vi træde lidt tilbage, siger han.

Hvis der havde været brand i en "almindelig" bygning i København, ville beredskabet blot have væltet bygningen for at få skrabet alle de potentielle ildlommer ud.

- Men vi kan jo ikke rive facaden ned på en så historisk vigtig bygning som Børsen for at være sikker på, at det nedenunder er slukket. Tiden vil nu vise, om vi er nødt til at komme derud igen.

- Det er klart, at hvis vi var meget bekymrede for det, ville vi være til stede med personale. Vi synes med god sikkerhed, at vi kan forlade stedet nu. Det har set meget godt ud hele dagen, siger Kristian Levy.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Spar Nord fik sit næstbedste resultat nogensinde i 2024 Spar Nords indtjening faldt med otte procent i 2024 sammenlignet med rekordåret... Læs mere
Tyskere og amerikanere løfter Pandoras omsætning med milliarder Pandora har både løftet sin omsætning og sit overskud efter skat i 2024. I å... Læs mere
Migrænemiddel hjælper Lundbeck til rekordomsætning I 2024 løftede medicinalselskabet Lundbeck sin omsætning med 10,5 procent til ... Læs mere
Mette F. i London: Vi intensiverer samarbejdet med briterne Storbritannien ønsker igen et tættere samarbejde med EU-landene, og det er pos... Læs mere
Google-ejer leverer regnskab under forventning Trods øget omsætning i fjerde kvartal 2024 lever Alphabets vækst ikke op til ... Læs mere