Andre nyheder

fre, 02 aug 2024

Carlsberg køber sig til fuldt ejerskab over forretning i Indien

Carlsberg har hidtil ejet forretningen i Indien og Nepal sammen med forretningsmanden C.P. Khetan. Nu overtager Carlsberg fuldt ejerskab. (Arkivfoto).
Andrew Kelly/Reuters Carlsberg har hidtil ejet forretningen i Indien og Nepal sammen med forretningsmanden C.P. Khetan. Nu overtager Carlsberg fuldt ejerskab. (Arkivfoto).

Carlsberg har indgået en aftale om at købe sig til fuldt ejerskab over den asiatiske forretning Carlsberg South Asia.

Det oplyser Carlsberg i en pressemeddelelse fredag.

Aftalen betyder, at Carlsberg vil eje 100 procent af den eksisterende forretning i Indien og 99,94 procent af den eksisterende forretning i Nepal, lyder det.

Carlsberg har hidtil ejet forretningen i Indien og Nepal sammen med forretningsmanden C.P. Khetan.

- Vi er glade for, at det er lykkedes os at lande en mindelig aftale med vores partner og opnå fuld kontrol over vores to vigtige asiatiske forretninger, siger Carlsbergs topchef, Jacob Aarup-Andersen, i pressemeddelelsen.

Topchefen fremhæver vækst i Indien som en "nøgleprioritet" i Carlsbergs strategi frem mod 2027.

Købsprisen lyder ifølge Carlsberg på 744 millioner dollar, svarende til cirka 5,1 milliard kroner.

Det forventes, at handlen bliver gennemført i fjerde kvartal i år, når visse betingelser er opfyldt. Det gælder myndighedsgodkendelser til at overtage forretningen i Nepal.

Handlen er allerede godkendt af konkurrencemyndigheder i Indien, skriver Carlsberg. Der er ikke behov for godkendelse fra andre konkurrencemyndigheder.

C.P. Khetan har tidligere beskyldt Carlsberg for korruption, bestikkelse og dårlig forretningsførelse af det fælles selskab.

Ifølge Finans har Carlsberg holdt adskillige møder med forretningsmanden gennem årene for at forsøge at komme til enighed.

En voldgiftssag i Singapore endte dog med, at retten dikterede, at C.P. Khetan skulle sælge sin ejerandel til Carlsberg.

Henrik Hallengreen Laustsen, der følger bryggeriet som analytiker i Jyske Bank, kalder over for Børsen aftalen for en forløsning for Carlsberg.

- Vækstmulighederne har naturligt nok været begrænsede af den her konflikt, men nu har Carlsberg muligheden for, at de for alvor kan komme ind på det indiske marked og skrue op for investeringerne, siger han til avisen.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Spar Nord fik sit næstbedste resultat nogensinde i 2024 Spar Nords indtjening faldt med otte procent i 2024 sammenlignet med rekordåret... Læs mere
Tyskere og amerikanere løfter Pandoras omsætning med milliarder Pandora har både løftet sin omsætning og sit overskud efter skat i 2024. I å... Læs mere
Migrænemiddel hjælper Lundbeck til rekordomsætning I 2024 løftede medicinalselskabet Lundbeck sin omsætning med 10,5 procent til ... Læs mere
Mette F. i London: Vi intensiverer samarbejdet med briterne Storbritannien ønsker igen et tættere samarbejde med EU-landene, og det er pos... Læs mere
Google-ejer leverer regnskab under forventning Trods øget omsætning i fjerde kvartal 2024 lever Alphabets vækst ikke op til ... Læs mere