Andre nyheder

tor, 05 sep 2024

Danish Crown åbner for første gang op for en ekstern formand

Danish Crown, der er ejet af 5700 svineproducenter i fællesskab, er presset af faldende afregningspriser på svin. (Arkivfoto).
Jens B''ttner/Ritzau Scanpix Danish Crown, der er ejet af 5700 svineproducenter i fællesskab, er presset af faldende afregningspriser på svin. (Arkivfoto).

Slagterigiganten Danish Crown åbner for første gang op for en ekstern formand.

Det sker sent torsdag eftermiddag efter et møde med repræsentantskabet i Danish Crown, som har vedtaget ændringer i selskabets vedtægter.

Mindst et medlem af formandskabet skal fremover være eksternt, og formandsposten kan varetages af et eksternt bestyrelsesmedlem, skriver Danish Crown på sin hjemmeside.

Tidligere havde den kriseramte slagterikoncern to bestyrelser, en drifts- og en ejerbestyrelse.

Det er i forbindelse med vedtagelsen af vedtægterne torsdag blev skåret ned til en bestyrelse, hvis fokus udelukkende skal være på driften og ikke ejerspørgsmålet.

Det siger den nuværende formand for Danish Crown, Asger Krogsgaard, i meddelelsen.

- Hvor vi tidligere havde en drifts- og en ejerbestyrelse, hvor grænserne kunne flyde lidt, så bliver det med den nye struktur helt tydeligt, at den eneste opgave er at skabe de bedste forudsætninger for at Danish Crown leverer resultater, siger han.

Han tilføjer, at det vil frigøre ledelseskræfter i virksomheden, da ansvaret bliver samlet i en bestyrelse, som ledelsen skal forholde sig til.

Bestyrelsen skal bestå af fem ejerrepræsentanter, op til fem eksterne medlemmer og et antal medarbejderrepræsentanter.

Danish Crown har nedsat et udvalg, der skal finde frem til de fem eksterne medlemmer, som repræsentantskabet skal indstille og godkende.

Den nuværende formand, Asger Krogsgaard, vil træde tilbage, lød det i en pressemeddelelse fra slagterikoncernen mandag den 26. august.

Meldingen kom, efter at nogle af selskabets største andelshavere i et offentligt brev havde forslået, at man henter en ekstern formand ind til at lede selskabet.

I brevet blev det foreslået at udpege en formand, som kan give direktionen kvalificeret sparring og gerne har erfaring fra et større, børsnoteret selskab.

Uenighed om den fremtidige retning for selskabet førte tidligere på måneden til, at næstformand Thomas Kjær med øjeblikkelig virkning udtrådte af bestyrelsen.

Danish Crown, der er ejet af 5700 svineproducenter i fællesskab, er presset af faldende afregningspriser på svin.

Det har blandt andet ført til en beslutning om at lukke slagteriet i Ringsted, der beskæftiger 1200 ansatte.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Mindre danske virksomheder kan blive ramt hårdt af Trump-told Små og mellemstore virksomheder eksporterer for 12 milliarder til USA årligt, ... Læs mere
Grønlands regering: Falsk Múte B. Egede-profil sender sviner mod USA Det er ikke den rigtige Múte B. Egede, der beordrer USA til at droppe Grønland... Læs mere
Erhvervsordførere indkaldt til orientering om geopolitisk situation Orienteringen kommer, dagen efter at regeringen holdt møde med topchefer fra de... Læs mere
Støjberg i Israel er skeptisk over holdbarhed i våbenhvile og to stater Trods våbenhvile kan fred og tostatsløsning vise sig for svært, siger Inger S... Læs mere
Højere dosis af Novo-middel giver højere vægttab i nyt studie Novo Nordisk har tredoblet dosen af det aktive stof semaglutid i nyt studie, der... Læs mere