Andre nyheder

søn, 01 okt 2023

Dansk elcykelfirma går i Skifteretten for at undgå konkurs

Det skal sikre, at selskabet ikke går konkurs. Det skriver DetailWatch. Skal rekonstruktionen lykkes med godkendelse fra Skifteretten, betyder det, at kreditorerne i Mate Bike skal eftergive deres gæld helt eller delvis, skriver mediet. En af de største kreditorer er Nykredit. Selskabet har en samlet gæld på tæt på 10 millioner dollar svarende til cirka 70 millioner kroner. Mate Bike har været i dialog med de største investorer og kreditorer, og der er udsigt til en plan, som blandt andet kan sikre arbejdspladser, siger bestyrelsesformand Anders Kaasgaard til mediet. - Det er det positive, men jeg må også bare sige, at det er en kedelig situation at stå i både som selskab og som investor. Det er ikke, hvad nogen drømmer om, siger Anders Kaasgaard. Rekonstruktionen kommer også til at få betydning for investorerne. En af dem er investeringsfonden Nordic Eye, hvor Anders Kaasgaard er administrerende direktør. I 2022 investerede fonden otte millioner euro svarende til 60 millioner kroner. Virksomheden er stiftet af søskendeparret Christian Adel Michael og Julie Kronstrøm Carton i 2016. De er ikke længere en del af dagligdagen, men er fortsat aktionærer. Mate Bike var en af de hurtigtvoksende virksomheder, der særligt fik et boost under corona, hvor elcyklen vandt frem. Siden har bakken dog været stejl, og ifølge DetailWatch har virksomheden stort set ikke tjent penge eller leveret overskud. Nu skal skuden vendes, og det bliver med en ny administrerende direktør i front. Det er Janus Christian Fjeldborg, som har flere års erfaring med startups. Han vurderer, at der er en fremtid for brandet. - Men vi bliver nødt til at tage nogle drastiske redskaber i brug, og vi har fortsat en omkostningsbase i forhold til gælden, der er alt, alt for høj, siger han til mediet. /ritzau/

Andre læser også

Lav interesse for omlægning giver laveste antal lånetilbud i 28 år I 2024 landede antal lånetilbud ti procent lavere end i 2023. Det skyldes lav i... Læs mere
Ministerium hjælper misbrugt SF'er i sag om falske opslag På sociale medier deles der falske opslag, der hævder, at SF-politiker beder R... Læs mere
Minister vil undgå slettet gæld til kriminelle som får tilbagefald Kriminelle skal i fem år afstå fra yderligere kriminalitet for at få eftergiv... Læs mere
Beredskabsaftale for millioner præsenteres onsdag Minister havde lovet en aftale om det statslige beredskab inden jul, men kan prÃ... Læs mere
Forbløffet statsminister vil stoppe dansk hjælp til skyggeflåde Dansk skibsværft servicerer russiske naturgasskibe, hvilket statsminister finde... Læs mere