Andre nyheder

fre, 15 mar 2024

af Mikkel Preisler

Enlige kvinder fraflyttes udrejsecenter efter seksuel chikane

Beboere på udrejsecentret har i løbet af det seneste halve år været i politiets og anklagemyndighedens søgelys. (Arkivfoto).
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix Beboere på udrejsecentret har i løbet af det seneste halve år været i politiets og anklagemyndighedens søgelys. (Arkivfoto).

Enlige kvinder vil blive flyttet fra Udrejsecenter Kærshovedgård til Udrejsecenter Avnstrup for blandt andet at imødegå beretninger om episoder om seksuel chikane og uønsket seksuel kontakt.

Det skriver Udlændinge- og Integrationsministeriet i en pressemeddelelse.

Flytningen vil reducere det samlede antal af beboere på Kærshovedgård, som regeringen også har bebudet i regeringsgrundlaget.

Udlændingestyrelsen oplyser til Ritzau, at der på nuværende tidspunkt er i alt 12 kvinder, der er omfattet af omflytningen, indkvarteret på Kærshovedgård.

Udrejsecenter Avnstrup er døgnbemandet og drives af Røde Kors på vegne af Udlændingestyrelsen.

Centeret ligger i Lejre Kommune og er til daglig et indkvarteringscenter for børnefamilier uden lovligt ophold.

Udrejsecenter Kærshovedgård i Midtjylland har i flere år været stærkt diskuteret og kritiseret.

Det har eksisteret siden 2016. Det huser omkring 250 personer. Personer på tålt ophold, personer, der er udvist ved dom og afviste asylansøgere.

Centeret, der er blevet kaldt dysfunktionelt, har haft flere problemer med beboerne.

Beboere på udrejsecentret har i løbet af det seneste halve år været i politiets og anklagemyndighedens søgelys.

Fem beboere blev i august 2023 tiltalt for besiddelse af og handel med ulovlige stoffer.

Tre måneder senere - i november - foretog politiet en ransagning på stedet og fandt hash, en strømpistol, en ulovlig foldekniv og falske eurosedler.

Senere samme uge blev en beboer sigtet og varetægtsfængslet for "at forvolde fare for liv og førlighed" ved at have afgivet skud på - ifølge politiet - et værelse på centret.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

CAPTCHA Me If You Can : Ny metode til at sprede malware Hackere bliver mere og mere kreative når de skal få adgang til vores data - ny... Læs mere
Efter EU-møde: Ingen tegn på fredsvilje fra Rusland, sanktioner forbliver Efter en række højprofilmøder i Paris står det klart: Europæiske ledere afv... Læs mere
Trump truer Canada og EU: Samarbejde kan føre til højere toldsatser Nye handelsstorme brygger over Atlanten : Præsident Donald Trump har endnu en g... Læs mere
Forsvarets Efterretningstjeneste advarer virksomheder : Tech firma nægter læk af data Techfirmaet Oracle afviser at være blevet hacket - dog har Forsvarets Efterretn... Læs mere