Andre nyheder

tir, 24 dec 2024

Et japansk fornuftsægteskab er på vej i bilindustrien

Nissan Qashqai er Nissans mest populære model i Danmark. Der er solgt mere end 2500 eksemplarer i år, hvilket udgør omkring halvdelen af alle solgte Nissan-biler herhjemme i 2025. (Arkivfoto).
Morten B. Bek/Ritzau Scanpix Nissan Qashqai er Nissans mest populære model i Danmark. Der er solgt mere end 2500 eksemplarer i år, hvilket udgør omkring halvdelen af alle solgte Nissan-biler herhjemme i 2025. (Arkivfoto).

Det er formentlig ikke kærlighed, men sandsynligvis snusfornuft og nødvendighed, der har drevet de to store japanske bilproducenter Nissan og Honda i armene på hinanden.

Det vurderer Rene Tønder, der er strategisk rådgiver i autobranchen i selskabet AutoInc.

Han er sikker på, at de fusionsforhandlinger, der nu går i gang, aldrig ville være kommet i stand, hvis ikke Nissan havde været i økonomiske problemer.

- Nissans driftsoverskud faldt med 90 procent i første halvår, og så har selskabet obligationsgæld i størrelsen 5,6 milliarder dollar, der skal betales tilbage i 2026.

- Og så tror jeg, at man fra politisk hold i Japan har presset på for at få Honda til at række hånden ud mod Nissan, så der fortsat er en stærk konkurrent til Toyota, og landet fastholder sin position som bilproducent, siger han.

I udgangspunktet mener Rene Tønder dog ikke, at succesen for et fælles selskab er givet.

- Når man slår et svagt og et semistærkt selskab sammen, så kommer der ikke nødvendigvis et stærkt selskab ud af.

- Og så er der samtidig det, at de to selskaber ikke komplementerer hinanden særligt godt. De er begge svage i Europa og i Kina, og ingen af dem er specielt langt fremme teknologisk, når det gælder elektrificeringen, siger han.

De to mærker vil, hvis de slår pjalterne sammen med Mitsubishi, blive verdens tredjestørste bilproducent med lige i underkanten of otte millioner biler årligt.

Det giver stordriftsfordele og en volumen, som for eksempel betyder noget, når man skal bestille batterier til elbiler.

Mens Honda og Mitsubishi i år kun har solgt henholdsvis 836 og 198 biler i Danmark i år, er Nissan er det 12. sælgende mærke herhjemme med over 5200 solgte biler.

Derfor er der mange danske bilejere, der formentlig holder ekstra øje med, hvordan forhandlerne i Japan forløber.

- Hvis det ender med en samarbejdsaftale, får danske Nissan-ejere i hvert fald en forsikring om, at de også kan få serviceret deres bil på den lidt længere bane.

- Det er aldrig en rar situation at stå i som bilejer, hvis producenten går konkurs, siger Rene Tønder.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Nedslidte russiske tankskibe skal kontrolleres ved Skagen Nedslidte tankskibe kan fremover blive tilbageholdt af danske myndigheder gennem... Læs mere
Kørselstjenesten Uber mere end fordoblede sin indtjening i 2024 Investorerne i Uber er utilfredse, selv om selskabet ifølge topchefen har haft ... Læs mere
Folketinget mindes ofre i Sverige med et minuts stilhed Ud over at aflyse de officielle flagdage bliver ofrene for skoleskyderiet i Öre... Læs mere
Nykredit forudser faldende overskud efter fjerde rekordår i træk For fjerde år i træk ender Nykredit-koncernen med et overskud efter skat, der ... Læs mere
Statsministeren er uenig i Løkkes forslag om krigsfinansiering Mette Frederiksen vil ikke lade oprustningen ske på kompromis af social balance... Læs mere