Andre nyheder

man, 18 dec 2023

Forbrugerombudsmanden politianmelder syv virksomheder

For virksomhederne har i så fald brudt kontantreglen.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

Klagerne er sendt til Forbrugerombudsmanden i perioden marts 2021 frem til sommeren 2023.

- Hvis en virksomhed tager imod betaling med kort eller mobil, så skal den også tage imod kontanter, medmindre der er tale om selvbetjening eller handel på nettet, siger den fungerende forbrugerombudsmand, Andreas Weidemann, i pressemeddelelsen.

For kontantreglen i betalingsloven siger, at virksomheder, der tager imod kort- og mobilbetalinger, også skal tage imod kontanter i tidsrummet fra klokken 06.00 til 22.00.

Den eneste undtagelse er fjernsalg - eksempelvis nethandel eller et ubemandet selvbetjeningsmiljø.

Politianmeldelserne omhandler virksomhederne Casablanca Aarhus ApS, COOP Danmark A/S, V21 A/S (Værftets Madmarked), Leos Legeland Danmark A/S, Mash Århus ApS, Streetfood Aalborg ApS og Scandic Hotel A/S.

COOP Danmark A/S dækker over flere kæder landet over, blandt andet Kvickly, SuperBrugsen og 365discount.

Streetfood Aalborg ApS er et madmarked, hvor man kan købe mad fra forskellige steder i verden - ligesom Streetfood i Aarhus og København.

Overtrædelsen af kontantreglen straffes med en bøde.

- Der er kunder, som ønsker eller kun kan betale med kontanter, og kontantreglen har til formål at hindre diskrimination af disse kunder, siger Andreas Weidemann i pressemeddelelsen.

Forbrugerombudsmanden er en uafhængig myndighed, der fører tilsyn med, at virksomheder overholder markedsføringsloven og anden forbrugerbeskyttende lovgivning.

/ritzau/

Andre læser også

Politisk ordfører overtager spidskandidatur fra SF-formand Lisbeth Bech-Nielsen er ny SF-spidskandidat i Københavns Storkreds, efter forma... Læs mere
Radikale vil sætte stopper for gasfyr efter stigning: En falliterklæring Martin Lidegaard kalder det "ubegribeligt", at regeringen bare trækker på skul... Læs mere
Jacob Kaarsbo dropper at hive DF i retten efter brug af citat Det bliver for dyrt og tidskrævende at føre en retssag sammenlignet med den mu... Læs mere
Vandværker er udsat for meget høj trussel fra cyberkriminalitet Der er meget høj trussel fra cyberkriminalitet mod vandværker, vurderer Center... Læs mere
Flyselskab politianmeldt af Forbrugerombudsmanden for greenwashing KLM brugte betegnelser, der kunne vildlede forbrugerne, ved at kalde sine flyrej... Læs mere